ATK - hvad er det nu lige, det betyder?

Fotovogne og stærekasser bliver i politiets terminologi angivet som ATK (Automatisk Trafikkontrol), herunder yderligere opdelt i mobil ATK (fotovogne) fra politiet samt fastmonteret ATK (stærekasser) foretaget af Vejdirektoratet.

ATK omfatter en landsdækkende indsats og de redskaber, de har for at nedbringe farten på landevejene og øge trafiksikkerheden. Det gør politiet i samarbejde med Vejdirektoratet ved at fotografere forbipasserende, der kører for stærkt på steder, hvor det vurderes, at der er særligt stort behov for hastighedsnedsættelse.

Der findes også mindre kendte, som stræknings-ATK samt serie ATK.

Stræknings-ATK måler bilens hastighed ved hjælp af to enheder. Alle bilers nummerplader fotograferes ved den første enhed og igen, når de passerer nummer 2. Ved brug af automatisk nummerpladegenkendelse kan politiet beregne, hvor lang tid det har taget bilen at køre fra den ene måler til den anden. På den måde kan politiet beregne gennemsnitsfarten og hvorvidt, der er sket en hastighedsovertrædelse. Stræknings-ATK er også kendt som strækningskontrol, som især er kendt i udlandet, heriblandt Norge og Sverige.

Læs mere om strækningskontrol i Danmark her.

Serie-ATK er en række faste standere, der opsættes langs en strækning, hvor den enkelte fungerer selvstændigt ligesom almindelige fartkontrol. Denne type indsats benyttes når der er bestemte strækninger, der har en særlig historik for ulykker og for høj fart.

Hastighedskontrol - er det ikke det samme som en fotovogn?

Et værktøj til at kontrollere fart på landevejene er mobile ATK-fotovogne samt faste ATK-stærekasser.

Derudover kan patruljerende politikøretøjer foretage målinger på en given strækning. Denne type målinger falder typisk under betegnelsen hastighedskontrol.

Politiet anvender forskellige målemetoder, som blandt andet indebærer laser samt tids- og distancemåling.

Forskellen på en hastighedskontrol og en fotovogn/stærekasse er, hvornår dommen falder:

• Ved hastighedskontrol får du med det samme oplyst resultatet af hastighedsmålingen.
• Ved en måling foretaget af en fotovogn eller stærekasse bliver du blitzet og modtager efter nogle dage eller uger et brev fra politiet.

Færdselskontrol - det må det samme som en fartkontrol

Selve paraplybetegnelsen for politiets indsats mod for høj fart og forebyggelse mod ulykker hedder færdselskontrol. ATK samt hastighedskontrol er de værktøjer, politiet har at arbejde med for at nedbringe antal dræbte og tilskadekomne i trafikken som en del af færdselskontrollen.

Det skønnes, at cirka halvdelen af alle dødsulykker i trafikken skyldes for høj hastighed. Af den grund er der stort fokus på fart for at skabe mere sikkerhed og tryghed i trafikken.

Automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) er også en del af færdselskontrollen. Dens funktion er at alarmere politiet, hvis en bil, som er registreret i politiets systemer, passerer et kamera. Det har derfor ikke noget at gøre med fartkontrol.

Hvorfor bruger man fotovogne?

Fotovogne er et præventivt indgreb i trafikken. Fotovogne kan medføre en nedsættelse af den generelle hastighed de steder, hvor bilisterne kører for stærkt.

En undersøgelse foretaget i 2018 for Rådet for Sikker Trafik viste, at 93% mente, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden. Derudover mente de 93%, at fotovogne er med til at nedbringe antal dræbte og tilskadekomne i trafikken eller få folk til at overholde hastighedsgrænserne. De resterende 7% mente, at fotovognene er skabt udelukkende for at tjene penge til statskassen.

Et stort flertal mener altså, at fotovogne skaber tryghed på vejene.

I ”Aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023” fremgår det, at for høj fart er en af de største dræbere i trafikken og kan forbindes med cirka 4 ud af 10 dødsulykker i trafikken. Derudover indikerer flere forskellige undersøgelser, at brugen af fotovogne og stærekasser nedbringer antal dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Det kan ske for selv den bedste at blive blitzet af en fotovogn eller stærekasse. En trafikalarm fra Saphe er dog med til at skabe tryghed, da den advarer dig om alle slags fartfælder. Du bliver også advaret, hvis du kommer til at køre for stærkt.

Nye fotovogne i 2015 og deres placering

I 2015 fik Danmark nye fotovogne. Derudover blev politiets flåde af fotovogne forøget fra 25 til 102, som skulle placeres i de forskellige politikredse. De gamle fotovogne med hastighedsmålinger, radarstråler og fotooptagelser med et kamera på råfilm blev fortid.

I stedet kom der et nyt 100% digitalt system, der benytter en laserstråle, to digitale kameraer med forskellig linsestørrelse. Det sikrer den bedste fotokvalitet af føreren og køretøjet.

Her kan du se, hvordan fotovognene geografisk blev placeret i Danmark:

Politikreds	Antallet af fotovogne
Nordjyllands Politi	10
Midt- og Vestjyllands Politi	13
Østjyllands Politi	10
Sydøstjyllands Politi	9
Syd- og Sønderjyllands Politi	9
Fyns Politi	9
Nordsjællands Politi	8
Midt- og Vestsjællands Politi	9
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi	8
Københavns Politi	10
København Vestegns Politi	6
Bornholms Politi	1

Overstående tabel angiver placeringen og antallet af fotovogne i 2015.

Hvis du gerne vil vide, hvor de fastmonterede fartkameraer er, altså stærekasserne, kan du finde den komplette oversigt over fartkontroller og stærekasser i Danmark her.

I ”Aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023” fremgår det, at Politiet i dag har 82 mobile ATK-enheder, efter man i 2018 støttede Vejdirektoratet med 20 enheder til projektet om stærekasser på udvalgte placeringer i Danmark.

Med de 25 nye mobile ATK-enheder bliver der 107 fotovogne til rådighed med henblik på at øge politiets færdselsindsats mod for høj hastighed.

Nye fotovogne på vejene i 2021-2023

I Folketinget er der kommet en ny flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023.

Denne aftale skal bl.a. finansieres af uddeling af flere trafikbøder.

For at understøtte dette er det derfor blevet besluttet at forøge kontroltrykket på vejene ved at udvide mobile ATK-enheder og fotovogne med 25 enheder.

Hvor holder fotovogne oftest?

Overstående Danmarks kort viser, hvor der oftest holder en fartkontrol eller fotovogn i Danmark.

Førhen kunne man få et overblik på politiets hjemmeside over, hvor fotovognene kunne holde. Bruttolisten bestod af cirka 1.500 punkter i Danmark, hvor der kunne stå fotovogne. Disse kontrolsteder offentliggøres dog ikke mere.

For noge år siden analyserede DR, hvor lang tid politiet brugte i et bestemt område for at blitze bilister.

De fandt blandt andet ud af, at hvis du bor i nærheden af Holstebro, Kolding og på Frederiksberg, er fotovogne et naturligt fænomen. Her var de parkeret i over 2.000 timer i løbet af to år.

Hvis man regner lidt på det, svarer det til, at der står en fotovogn 20 timer hver eneste uge hele året. Der er altså en temmelig massiv indsats udvalgte steder i Danmark.

Det er overordnet et spørgsmål om ressourcer og erfaringer. Fotovogne er indsat steder, som har en historik om gentagende ulykker eller problemer med for høj hastighed. Desuden er placeringen af fotovogne baseret på henvendelser fra personer i lokalområdet.

Hvis en lokation ikke har en historik omkring ulykker, for høj fart eller modtager henvendelser, vil der sjældent være besøg af politiet.

Hvilke dage er der typisk fotovogne?

Overstående graf viser, hvor mange timer fartkontrollen og fotovognene er på vejene, spredt ud over ugens syv dage.

Nu har vi klarlagt, hvor fotovognene holder henne i landet, og hvor tit de er til stede i regionerne. Men hvilke dage skal man specielt være opmærksom på fotovogne på de danske veje?

Det har DR's undersøgelse fra 2017 nemlig også kigget nærmere på.. Den omhandler hvilke dage, fotovognene er på vejene, hvilket typisk er tirsdage og onsdage.

Det hænger sammen med, at det er hverdage, og du måske skal frem og tilbage på arbejde. Efter onsdag falder tilstedeværelsen stødt, og fotovognene er mindst på vejene i weekenden.

Der har dog været rejst kritik af denne disponering, da der er flest trafikdræbte om fredagen og lørdagen – og hvis man sjældent oplever fotovogne i weekenden, kan det måske tilskynde, at folk vælger at øge farten de dage.

Typiske spørgsmål omkring fotovogne og fartkontrol

Du er nu blevet klogere på, hvor fotovogne ofte holder, hvor tit de er ude i de forskellige regioner samt antallet af fotovogne i regionerne.

Nu kigger vi nærmere på praktiske spørgsmål om, hvordan fotovogne rent faktisk fungerer, hvad de kan og skrøner omkring fotovognene:

Hvornår blitzer en fotovogn?

En fotovogn tager automatisk et billede af en bil, hvis den måler hastigheden til at være for høj, og i så udløses en blitz. Blitzen er meget kraftig og kan ses uanset eksisterende lysforhold.

Du kan måske opleve, at fotovognen har blitzet efter, du har passeret den. Det skyldes typisk, at du har kørt for hurtigt, eller at en af de andre bilister i nærheden af dig har kørt for stærkt.

Hvordan måler fotovognen min hastighed?

Måleudstyret i en fotovogn består overordnet af to elementer; en blitz og en lasermåler.

Det vigtigste værktøj i fotovognen er dens 3D-laser, som måler bilernes hastighed ved forbikørsel.

Ovenpå laseren er der fastgjort to kameraer. Det ene kamera har fokus på den første vognbane, mens kamera nummer to har fokus på den anden vognbane. På den måde kan der også registreres eventuelle fartsyndere ved overhalinger. Laseren kan dække fire vejbaner på tværs. Den konkrete måling opstår, når en bil er cirka 70 meter fra fotovognen.

Måleudstyret foretager op til næsten 400 målinger, indtil bilen er 20 meter fra fotovognen. Den måler således bilens hastighed på en strækning over cirka 50 meter. Hvis farten er for høj i intervallet, bliver der automatisk taget et billede cirka 20 meter fra bilen.

Herefter bliver det kontrolleret af den ansvarshavende i fotovognen, som blandt andet gennemgår, om forreste nummerplade tydeligt kan identificeres.

Hvordan ved jeg, om jeg er blevet fotograferet af en fotovogn?

Hvis du er blevet blitzet af en fotovogn, er du også blevet fotograferet og har dermed kørt over den tilladte fartgrænse. Du bliver nemlig kun blitzet, hvis der bliver taget et billede.

Blitzer fotovogne om natten?

Det korte svar er ja: fotovogne blitzer om natten.

Som tidligere skrevet, så blitzer fotovogne på alle tidspunkter på dagen med et kraftigt lys, der skal sikre en høj kvalitet på billedet. Blitzen har et rødligt skær, og du vil ikke være i tvivl om, hvorvidt du er blevet blitzet af en fotovogn om natten.

Kan en fotovogn kun tage billeder af min forreste nummerplade?

Efter, du måske er blevet blitzet og fotograferet, gennemgår den ansvarshavende i fotovognen, hvorvidt forreste nummerplade kan identificeres.

Hvis det ikke er tilfældet, sidder der et kamera forrest i fotovognen. Det er i stand til at tage billeder af den bagerste nummerplade på den forbipasserende bil.

Kan man se fotovogne?

Måleudstyret i fotovogne er mobile og kan stilles op på stativer, som kan stilles i vejkanten. Stativet kan stilles til 15-60 meter væk fra fotovognen afhængigt af kabeltypen.

Der kan være flere årsager til, at politiet sætter måleudstyret på stativ. Det kan være, at politiet ønsker, at fotovognen kan parkeres lidt væk og holde sig skjult. Det kan også være praktisk umuligt eller farligt at parkere tæt på vejbanen på eksempelvis motorvejsbroer eller ved vejarbejde.

Hvor må en fotovogn holde?

Du har måske hørt en del historier om fotovogne, som holder parkeret ulovligt. Men har det nogen betydning, og må fotovogne gerne parkere ulovligt?

Hvis du kigger på Færdselsloven, må fotovogne i princippet parkere, hvor de vil.

I § 30 står der, at §28 og §29 (som omhandler, hvor standsning og parkering ikke er tilladt) ikke gælder standsning eller parkering, der foretages af politiet.

I praksis er det noget andet. Tommelfingerreglen er, at politiet placerer fotovogne, så de ikke udgør fare, dækker udsynet for andre eller forhindrer gående på fortovet eller cyklister på cykelstien.

Er det tilladt at advare andre om fotovogne?

Du kender det sikkert, at du kommer kørende på landevejen, og den modkørende bilist blinker af dig. Du tænker nok: "Hvorfor gjorde vedkommende lige det? Har jeg langt lys på? Mangler jeg lys?". Lige indtil, det går op for dig, at det måske er en advarsel om en fotovogn forude.

Men selvom det er en venligsindet handling, er det så egentlig lovligt?

Det kan være vanskeligt at svare på, da der både findes eksempler på, at bilister har modtaget bøder for at advare andre med forlygterne, imens andre bilister er blevet frifundet for lignende handlinger.

Det handler nok i højere grad om, hvorvidt bøderne har været grundet et sikkerhedsmæssigt perspektiv, hvor handlingen kan resultere i farlige situationer med hårde opbremsninger og generel utryghed ved brug af forlygterne til at advare.

Til gengæld er det 100% lovligt at anvende en Saphe trafikalarm i Danmark til at advare og blive advaret om fotovogne og fartkontroller samt andre farlige situationer på vejene.

Kan fotovogne blitze motorcykler?

Fotovogne kan i dag blitze motorcykler, og politiet kan give dem bøder.

Førhen blev der ikke tildelt bøder, da fotovognenes udstyr udelukkende kunne tage billeder forfra, hvor der ikke er nogen nummerplade på motorcykler.

Med nyt og forbedret udstyr, der tager billeder både forfra og bagfra, kan politiet nu blitze og tildele bøder til motorcyklister, der overtræder hastighedsgrænserne. I den forbindelse har ejeren af motorcyklen pligt til at oplyse førerens identitet, så politiet kan sende bøden til fartsynderen.

Skal man være politibetjent for at sidde i en fotovogn?

Har du en spirende drøm om at betjene en fotovogn, men har droppet den igen, fordi du jo ikke er politibetjent? Så fat mod, for det er ikke alle fotovogne, som er bemandet af politibetjente. Der sidder også civile målere og betjener dem.

En civil måleoperatør har typisk været igennem et 14-dages uddannelsesforløb, hvorefter der medfølger en sidemandsoplæring, inden man er klar til at komme alene ud på vejene og optage målinger.

Der er faktisk temmelig stor interesse i at blive civil måleoperatør i fotovogne. I 2015, da Midt- og Vestjyllands politi søgte 13 civilmålere, fik de over 400 ansøgninger til stillingerne.

Kan fotovogne blitze biler, som kører væk fra fotovognen?

Fotovognen har et kamera i forruden. Det er muligt at aktivere det, hvis det oprindelig billede er i for dårlig kvalitet og man ikke kan se nummerpladen foran. Det er således teknisk set muligt at blitze bilister, som kører væk fra fotovognen, men er ikke benyttet i Danmark.

Dog skal du være opmærksom på, at politiet i udlandet har fotovogne og fartkontroller, der også måler hastigheden fra bilister, som kører væk fra måleren.

4 skrøner om fotovogne og fartkontroller

Igennem tiden er der opstået en del historier og skrøner om, hvordan man kan "snyde" fotovognene. Historierne er ofte skabt og hørt over hækken til naboen.

Vi har gravet nogle af de mest udbredte historier frem.

• ”Tag forreste nummerplade af, fordi fotovognen kun tager billeder af den."

Det virker ikke.

Der er to problemstillinger i denne. For det første, så er fotovognen udstyret med et kamera i foruden, som er i stand til at tage billeder af bilens bagerste nummerplade.

Derudover er det ikke ligefrem en god idé at fjerne den forreste nummerplade. Det er nemlig ulovligt og kan resultere i en bøde alle andre steder også end blot i fotofælderne.

• ”Hvis du vikler husholdningsfilm omkring din nummerplade bliver fotovognens kamera forstyrret.”

Det virker heller ikke.

Der findes en del rygter om, at dette skulle forstyrre fotovognens måleudstyr, således at billedet af nummerpladen ikke vil være tydeligt. Det passer ikke.

Dertil skal du huske, at der også sidder et kamera i foruden, som tager billeder af den bagerste nummerplade.

• ”Hvis du hænger en cd i bakspejlet, så kan du forstyrre fotovognens kamera”

Det holder heller ikke.

Fotovognens udstyr bliver ikke påvirket af, at du hænger en cd i bakspejlet. Det eneste, det gør, er, at det ser fjollet ud.

• ”Hvis du monterer en gennemsigtig akrylplade foran nummerpladen, kan kameraet fra fotovognen ikke tage et kvalificeret billede."

Det virker heller ikke.

Mange af skrønerne omhandler, hvordan man eventuelt kan sløre noget af nummerpladen og gøre den ulæselig. Men – ligesom ved de foregående skrøner – så er fotovognene udstyret med et kamera i foruden, som kan tage billede af den bagerste nummerplade.

Dertil må du ikke tildække din nummerplade, da den altid skal være læselig. Hvis den ikke er læselig, kan det blive en dyr fornøjelse, også selvom du ikke kører for stærkt.

Få 3 solide tips til at undgå fartbøder her.

Kan man bestille en fartkontrol?

Du kan faktisk godt bestille en fotovogn, hvis du oplever, at fartdjævle er et problem i dit lokalområde. I april 2019 var der over 1.500 bestillinger i Danmark på tre til fire måneder.

Du skal kunne svare på følgende spørgsmål for at bestille en fartkontrol:

• Er det hastighedskontrol eller knallertkontrol?
• Hvilken politikreds vil du bestille hastighedskontrollen i?
• Hvorfor ønsker du en færdselskontrol? Hvad har du oplevet, og hvornår har du oplevet det?
• Hvornår ønsker du, at færdselskontrollen skal foretages?
• Dine kontaktoplysninger?

Fotovogne og fartkontrol skaber tryghed og sikkerhed i lokalområdet

Uanset hvilken holdning, du har til fotovogne og fartkontroller, viser flere undersøgelser, at det skaber mere sikkerhed og tryghed i trafikken. Fotovogne er samtidigt med til at sænke farten og antallet at ulykker på vejene.

Holdningerne kan være mange om fotovogne. Uanset hvad skal du som bilist altid huske at køre efter omgivelserne og gældende lovgivning.

Vi opfordrer på det kraftigste til at følge og overholde fartgrænserne på landevejene, således at alle bilister – store som små – kan føle sig trygge i trafikken.

Fotovognes blitz-afstand?

En bil skal cirka være 70 meter fra fotovognen, før målingen starter. Herefter foretager laserudstyret løbende målinger over en strækning på 50 meter. Hvis gennemsnitsfarten er for høj i det interval, bliver der blitzet.

Således skal bilen være cirka 20 meter fra fotovognen, før den eventuelt blitzer.

Du kan risikere bøder for andet end fart

Siden 2009 har det været muligt at uddele ekstra bøder i forbindelse med, at man blev blitzet for fartovertrædelser.

Hvis man ikke har sele på, eller hvis man snakker i telefon samtidigt med, at man kører bil, kan det udløse ekstra bøder. Dog bliver man ikke blitzet for de to nævnte overtrædelser, da det skal ske i forbindelse med at blive blitzet for fartoverskridelse.

Det er en relativt let og oplagt proces at implementere, når politiet alligevel er i besiddelse af billeddokumentation for begge overtrædelser.