Stærekasser
Stærekasser findes 11 steder i Danmark. Nogle af stederne er der fartkontrol i begge retninger, så antallet af stærekasser i alt er på 20.
Denne type af fartkontrol har til formål at regulere farten på farlige strækninger med behov for hastighedsnedsættelse. Målet er altså at højne sikkerheden på de danske veje. De første ti måneder, stærekasserne var at finde på de danske veje, blev 70.000 bilister blitzet.
Kører du med en Saphe trafikalarm, vil du automatisk blive advaret, inden du møder en stærekasse, så du er ekstra opmærksom på din fart. Hvis det skulle ske, at du kører for stærkt, vil du også blive advaret og få en alarmtone, der gør dig opmærksom på for høj hastighed og samtidig blive advaret om en stærekasse forude.
Der er også opsat kameraer til strækningskontrol på Storebæltsbroen, der kan resultere i en fartbøde. Denne type fartkontrol understøtter Saphe trafikalarmen også. På strækningen kan du løbende følge med i din gennemsnitsfart samt den resterende distance af strækningskontrollen, så du holder dig under den maksimale gennemsnitsfart uden at risikere en fartbøde.
Få overblikket over fartbøder, klip og frakendelser af kørekort her.
Placering af stærekasser
Sjælland:
- Målev Byvej, Måløv. Begge kørselsretninger
- Roskildevej, Albertslund. Begge kørselsretninger
- Gaabensevej, Nykøbing Falster. En kørselsretning
- Slagelse Landevej, Slagelse. Begge kørselsretninger
Fyn:
- Bogensevej, Odense. Begge kørselsretninger
Jylland:
- Tjæreborgvej, Esbjerg. Begge kørselsretninger
- Herningvej, Ringkøbing. Begge kørselsretninger
- Vilsundvej, Nykøbing Mors. Begge kørselsretninger
- Grenåvej, Risskov, Aarhus. Begge kørselsretninger
- Sæbyvej, Hjørring. Begge kørselsretninger
- Aalborgvej, Aabybro. Begge kørselsretninger
Fotovogne
Der findes tre forskellige typer mobile hastighedskontroller. Politiet kan måle hastighed med en fotovogn og lasermålere. Ens for alle typer mobile fartkontroller er, at bilister ikke har forhåndskendskab til, hvor politiet befinder sig.
Politiet har desuden videobiler, der kører på vejene og derfor ikke kan knyttes til en fast lokation. Hos Saphe hjælper vores store trafikfællesskab på over 1 million bilister hver dag hinanden med at indberette fotovogne.
Faktisk indberetter Saphe-brugere flere tusinde unikke fotovogne hver måned. Det hjælper ikke kun bilister med at undgå fartbøder, men det højner også trygheden på vejene. Fart er nemlig den største synder i forbindelse med færdselsulykker.
Af den grund er vi glade for at kunne hjælpe med at sænke farten på farlige strækninger med behov for fartnedsættelse, hvor politiet ofte står.
Mange bilister kan komme til at køre for stærkt, og det kan ske for os alle sammen – også ubevidst. Få tre tips til at undgå fartbøder.