Disse forseelser giver et klip i kørekortet
Klip i kørekort + 1.500 kroner i bøde*:
- Betjener håndholdt telefon, smartwatch, tablet eller GPS.
Køb: Ventilationsholder der kan bruges til en Saphe trafikalarm eller din telefon
Klip i kørekort + 2.000 kroner i bøde*:
- Kører over for rødt lys.
- Passager på under 15 år, der ikke anvender sele.
- Passager på under 135 cm, der ikke er fastspændt i godkendt udstyr.
- Kører over spærrelinje ved overhaling.
- Kører ulovligt i nødspor.
- Overhaler ved fodgængerfelt.
- Overhaler højre om.
- Overholder ikke regler om vigepligt.
- Kører mod færdselsretningen.
- Kører for tæt på forankørende.
- Kører uforsvarligt i tæt trafik.
- Kører om kap eller motorløb.
- Kører over jernbane ved stopsignal.
- Øger hastighed ved overhaling.
- Placerer sig til fare eller unødig ulempe for andre ved retningsskift.
- Kører venstre om helleanlæg.
Det betyder klippeordningen
Klippeordningen er til for at rammesætte, hvornår Politiet kan frakende førerretten eller pålægge et kørselsforbud. Der kan gives et eller flere klip ad gangen. Et klip gælder i tre år fra den dag fra overtrædelsen. Tre klip inden for tre år giver en betinget frakendelse. Får du tre klip inden for tre år, skal du op til en orienterende teori- og køreprøve. Begår du seks kliprelevante overtrædelser inden for tre år, vil du få en ubetinget frakendelse af førerretten. Der skal fire klip til, hvis du er førstegangserhverver.
*Et tillæg/offerbidrag på 500 kroner til Offerfonden vil komme oveni bøden. Dette er ikke en bødeforhøjelse, men en ekstra opkrævning, der skal finansiere Offerfonden. Fondens formål er at hjælpe ofre for forbrydelser og ulykker i trafikken. OBS: Ovenstående er vejledende, ikke udtømmende og skrevet ud fra gældende lov pr. udgivelsesdatoen. Vi henviser til Politiets hjemmeside for mere information.