Guide til kør-selv-skiferie i Norge og Sverige

Skiferie-sæsonen er over os, og omkring en halv million danskere pakker bilen for at køre til de sneklædte løjper. For at få den bedst mulige kør-selv-skiferie, har vi samlet en række råd og anbefalinger til dig, der pakker bilen og drager nordpå med familie eller venner.

Guide til kør-selv-skiferie i Norge og Sverige

Guide til kør-selv-skiferie i Norge og Sverige

Guide til kør-selv-skiferie i Norge og Sverige

Sikkerhedsudstyr

I størstedelen af de europæiske lande er der regler for hvilket sikkerhedsudstyr, der skal være tilgængelig i bilen. I hovedparten af disse lande er det lovpligtigt eller anbefalelsesværdigt at have en advarselstrekant. Udover advarselstrekanten anbefales det i Skandinavien at have en brandslukker, forbindingskasse og sikkerhedsvest. Udover ovenstående, er det en god idé at have udstyr til årstiden i bilen. Her kan vintersprinklervæske, skovl og reb være godt at have i bagagerummet.

Tankerne om de sneklædte løjper kan måske fylde meget undervejs. Af den grund kan opmærksomheden på vejskilte måske smutte en smule. Vær opmærksom på, at hastighedsgrænserne i de skandinaviske lande afviger fra de danske. Nedenfor går vi de enkelte lande igennem. I Norden er der omkring 3.500 faste fartkameraer eller strækningskontroller, hvoraf 390 af dem er i Norge og 2.000 er i Sverige. Vi anbefaler naturligvis at køre med en Saphe trafikalarm, så du bliver gjort opmærksom på fartkameraer, uheld og anden fare på vejen. Husk også aktivt at bidrage til Saphe-fællesskabet ved at indrapportere hændelser og fare på vejen. Derved hjælper du også andre i trafikken. Se mere om Saphe trafikalarm her. Læs om miljøzoner i Europa.

Kørsel i Sverige

Hvis du drager på kør-selv-skiferie til Sverige, er der nogle ting, du skal huske at have styr på inden på pakker bilen og kører afsted. I Sverige er fartbøderne nogenlunde det dobbelte af bøderne i Danmark. Derfor er det som altid en god idé at orientere sig om hastighedsgrænserne. Desuden er der over 2.000 faste fartkameraer, af samme type som i Danmark. Hastighedsgrænser i Sverige:

  • 110-120 km/t på motorvej
  • 70-100 km/t på hovedveje
  • 50 km/t i byer og tæt bebyggede områder

Det er lovpligtigt at køre med vinterdæk i perioden 1. december til 31. marts. Dæk skal have en mønsterdybde på minimum 3 mm, og de skal være markerede med bjerg- og snefnugsymbol (3PMSF) eller med M+S (mudder+sne) symbol. Bliv klogere på bildæk.

Kørsel i Norge

Går turen til Norge er der også en række ting, du skal have styr på inden din kør-selv-skiferie. I Norge er de lidt mere konservative, hvad angår hastigheder på motorveje. På anden type vej, er hastighedsgrænserne de samme som i Danmark. I Norge er der 300 faste fartkameraer og 90 strækningskontroller, som måler din gennemsnitsfart. Hastighedsgrænser i Norge:

  • 90/100 km/t på motorvej/motortrafikvej
  • 80 km/t på landevej
  • 50 km/t i byer eller tæt bebyggede områder

I modsætning til Sverige er det ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk. Det anbefales dog. Til gengæld er det lovpligtigt at have minimum 3 mm dækmønster på både vinter- eller sommerdæk (bøde på 750 kr pr. dæk ved for lidt mønster). Hvis du trodser anbefalingerne og kører til Norge på sommerdæk, skal du være opmærksom på, at der er krav om snekæder, hvis der er sne eller is på vejen. Læs om fartkontrol i Europa.

Det praktiske

Det er en god idé at have styr på dine rejsedokumenter. Under rejsedokumenter hører pas, kørekort, blå sygesikringsbevis og original registreringsattest på bilen. Desuden er det en god idé at have det røde kort til vejhjælp i udlandet med. Med orden i disse dokumenter er du sikret både i bilen og ned ad løjperne, hvis uheldet skulle være ude. Et bonustip er også at tjekke op på din rejseforsikring, som kan betale sig mange gange tilbage ved uheld. Inden du ruller afsted på kør-selv-skiferien, kan det være en god idé at tjekke FDM's køreprognose for vejarbejde eller andet.

Om turen går til Norge eller Sverige ønsker vi dig en rigtig god og sikker kør-selv-skiferie. Går turen sydpå, har vi lavet en guide hertil. Læs Guide til kør-selv-skiferie i Sydeuropa. OBS: Vi gør opmærksom på, at ovenstående er vejledende information. Undersøg altid selv lokal eller national lovgivning.

Læs næste

Hvorfor kører mange bilister af og til en smule for stærkt i trafikken?
I førersædet med Niels Becker