Levering 1-3 hverdage

Indkøbskurv

Der er ingen produkter i kurven.

Gå til sikker betaling

Vores mission er simpel – vi vil skabe tryghed i trafikken

Tryghed i trafikken er en del af vores DNA. Vi vil gøre din færdsel i trafikken mere tryg. Det gør vi ved at hjælpe bilister med at kommunikere nemt med hinanden gennem deling af trafikdata. Ordet tryghed favner i denne henseende bredt:

  • Tryghed i forhold til at nå sikkert frem. Undgå ulykker.
  • Tryghed i forhold til at nå frem i tide. Undgå unødig tid i trafikken.
  • Tryghed i forhold til din økonomi. Undgå bøder.

Saphe-brugere udgør et trafikfællesskab, hvor de ved at indrapportere f.eks. bil i nødsporet, ulykke eller lignende farer på vejen advarer andre Saphe-brugere. I vores trafikfællesskab hjælper du altså dig selv, ved at hjælpe andre.

En anden dimension af tryghed omhandler tryghed i forhold til at nå frem i tide. Vi arbejder løbende på teknologier, der kan være med til at nedsætte unødig tid i trafikken. Med en Saphe trafikalarm får du samtidig økonomisk tryghed, da vi advarer dig mod alle typer fartkameraer. Vi får dig til at sætte farten ned, samtidig med du måske sparer en bøde eller to.

Med andre ord. Vi gør det nemt for dig at overholde færdselsreglerne.

 

Læs også: Oversigt over alle alarmtyperne Saphe trafikalarmer giver bilister

 

Det foretrukne trafikfællesskab

For at lykkes med vores mission, er det essentielt, at vi har et stærkt fællesskab blandt Saphe-brugere. Vi hjælper nemlig hinanden – mere end du måske lige tror. Gennem et stærkt fællesskab sikrer vi de bedste forudsætninger for øget tryghed i trafikken. Derfor er vores vision, at vi vil være det foretrukne trafikfællesskab. Om dette siger CEO & Founder i Saphe Freddy Sørensen:

”Fællesskabet er essentielt, for at vi kan skabe tryghed for vores brugere i trafikken. Jeg er både stolt og taknemlig over, at over 900.000 bilister har valgt at blive en del af vores fællesskab – og derved bidrager til at skabe øget tryghed i trafikken.”

 

Mindske dødsfald i trafikken

I tråd med vores mission om at øge trygheden i trafikken, har vi fokus på at mindske dødsfald i trafikken. Vi har udviklet en række trafikalarmer, der støtter op om dette mål. Vores trafikalarmer indeholder to typer alarmer – røde og blå.

De røde alarmer betyder fare på vejen og andre hændelser, der kræver din opmærksomhed. Op til 35 % af alle ulykker der sker på motorveje, er der en bil i nødsporet involveret. Hertil er 12 % af dødsfald på motorvejen forbundet med en bil i nødsporet. Af den grund er den røde alarm ”bil i nødsporet” en særdeles kritisk alarm ift. at undgå ulykker – særligt på motorvejene.

De blå alarmtyper har til formål at få bilister til at sænke farten på farlige vejstrækninger med øget behov for fartregulering. Fart er en af de største syndere i forbindelse med dødsfald i trafikken. For høj fart er skyld i fire ud af ti dødsfald i trafikken. Høj fart kan både være selve årsagen til ulykken eller være med til at forværre den. Af den grund forsøger vi at gøre Saphe-brugere opmærksomme på de farlige strækninger med hastighedskontrol.

Vi har faste alarmer ved alle stærekasser. Derudover hjælper Saphe-brugere hinanden ved at alarmere om mobile fartkameraer. Disse står ofte på farlige vejstrækninger med behov for fartnedsættelse. Læs mere om fartkontrol i Danmark i denne artikel.

Vi ønsker også at mindske følgeulykker i trafikken. Derfor har både Saphe One+ og Saphe Drive indbygget Crash Detect.  Alarmen aktiveres ved egen ulykke og sender besked til andre Saphe-brugere om ulykke forude.

Vores ønske om at mindske dødsfald i trafikken går hånd i hånd med FNs verdensmål nummer 3.6 omhandlende færre dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker.

 

Indrapportering af rød alarm

Hver måned indrapporterer Saphe-brugerne over 16.000 unikke røde alarmer og endnu flere bekræfter alarmerne. Røde alarmer omfatter blandt andet fare på vejen og bil i nødspor. Vi sætter stor pris på, at så mange brugere aktivt bidrager til trafikfællesskabet. Hver gang en Saphe-bruger indrapporterer en alarm, øges trafiksikkerheden ved at gøre andre bilister opmærksomme på hændelser forude.

 

Uddannelse af Saphe-brugere

Vi ønsker at uddanne vores brugere til at blive bedre bilister. Derfor skriver vi løbende artikler med fokus på gode råd og generel information om det at være en opmærksom bilist. Vi har blandt andet skrevet uddannende artikler som ”Undgå disse faldgruber og bliv en mere opmærksom bilist” og ”Hvorfor kører mange bilister af og til en smule for stærkt”, der hjælper vores brugere til at  blive bedre bilister. Udover uddannende artikler, skriver vi også informative artikler som Bødetakster 2021: Alt du skal vide om bøder, klip og frakendelser af kørekort. Du kan altid finde de seneste artikler på vores artikel side.

 

Fokus på bløde trafikanter

Nogle af de mest sårbare i trafikken er de bløde trafikanter. Det er blandt andet skolebørn, der færdes i skoleområder. Vi har udviklet alarmen ”Skoleveje”. Når en Saphe-bruger nærmer sig en skolevej, får de et kort bip, der minder dem om at være ekstra opmærksom og justere farten i området, hvor der færdes mange børn i trafikken.

Saphe støtter hvert år Børneulykkesfondens initiativ ”Årets Refleksdag”, hvor vi sammen med Børneulykkesfonden deler reflekser ud – så bløde trafikanter lyser op.

Saphe Drive Pro inkl. 12 mdr. abonnement
499,00kr.
Saphe Drive Pro trafikalarm
299,00kr.

Andre læste også

Sikkerhed i førersædet: 40% af danskerne vælger trafikalarmer!
Strækningskontrol er nu aktiv på Storebælt
Nu kan du se alle hastighedsgrænser i Danmark!
Nyhed: Afkræft forkerte alarmer med Saphe Drive Pro