
Denne besked er til alle bilister, som skal på tur i Europa. Vær opmærksom på, at Saphe ikke er lovlig at benytte i alle lande. Vi opfordrer derfor til, at du følger op på gældende regler for de transitlande, du rejser igennem og din rejsedestination.
Vi er bekendt med, at følgende lande har forbud mod at advare om fartkontroller:
Schweiz
I Schweiz er det ulovligt at benytte udstyr, der advarer om fartkontroller. Der gives store bøder.
Det burde være tilstrækkeligt at slukke for Saphe enheden. Det sikre valg er dog at fjerne enheden, så den ikke længere er synlig.
Tyskland
I Tyskland er det ulovligt for føreren af bilen at benytte udstyr, der advarer om fartkontroller.
Det er derimod ikke ulovligt at eje udstyret, derfor bliver produkter fra Saphe og Ooono også solgt i Tyskland. Vi har ingen erfaring med, at der gives bøder og forventer således ikke problemer ved at benytte Saphe i Tyskland
Frankrig
I Frankrig er det kun lovligt at advare om fartkontroller, hvis vi som virksomhed følger nogle specielle regler og får produktet godkendt.
Saphe er ikke godkendt i Frankrig og lever ikke op til deres krav. Om der gives bøder for brug af udstyr som Saphe, er vi ikke bekendt med.
Tyrkiet, Cypern og Makedonien
Det er ulovligt at advare om fartkontroller i disse lande.
Vi er ikke bekendt med bødestørrelser og om loven opretholdes.