Fartbøder i Europa: Så forskellige er bødetaksterne

Fartbøder i Europa varierer meget fra land til land, og visse steder kan det blive meget dyrt at køre for stærkt. I nogle lande er fartbøder f.eks. indkomstbestemte, imens andre lande kører en konstant bødetilgang. Ens for stort set alle lande er dog, at der generelt er et højere fartbødeniveau i bymæssig bebyggelse. Bliv klogere på landebestemte fartbøder i denne artikel.

Fartbøder i Europa: Så forskellige er bødetaksterne

Fartbøder i Europa: Så forskellige er bødetaksterne

Fartbøder i Europa: Så forskellige er bødetaksterne

Fartbøder i Tyskland

I Tyskland er fartbøderne inddelt efter, om du kører i byen eller ej. Fartbøderne i tyske byer er over 500 kroner ved en fartoverskridelse op til 20 km/t.

Kører du meget for hurtigt i en byzone kan bøden komme op på 6.000 kroner. Kører du uden for tyske byer er bødetaksterne lidt lavere. Her vil en fartoverskridelse på op til 20 km/t koste op til 450 kroner i fartbøde. Fartbøden kan dog komme helt op på lige over 5.200 kroner, hvis du kører meget for stærkt.

Vær opmærksom på, at der på den tyske motorvej med fri hastighedsgrænse ofte kommer korte 120 km/t-zoner. Kører du mellem 160 og 170 km/t i sådan en zone, er fartbøden omkring 2.400 kroner.

Du kan læse mere om fartbøder og hastighedsgrænser i Tyskland i denne artikel.

Fartbøder i Frankrig

I Frankrig skelner politiet typen af fartbøden på, om fartgrænsen er over eller under 50 km/t.

Kører du 20 km/t eller mindre for hurtigt i en 50 km/t-zone, er fartbøden på omkring 1.000 kroner. På veje med en fartgrænse på over 50 km/t er fartbøderne cirka halv størrelse. Kører du for stærkt med 20 km/t eller mindre, er fartbøden på omkring 500 kroner.

Fartbøder i Frankrig kan komme helt op på over 11.000 kroner, hvis du bliver taget med 50 km/t eller mere i hastighedsforseelse end hastighedsgrænsen. Undgå fartbøder - kør med en Saphe trafikalarm.

Fartbøder i Østrig

I Østrig kan fartbøderne variere alt efter hvilken region, du kører i.

Kører du op til 20 km/t for hurtigt, vil fartbøden typisk ligge et sted mellem 200 til 450 kroner.

Fartbøderne i Østrig kan komme op på svimlende beløb og kan variere alt efter region. Ved en fartoverskridelse på 50 km/t kan du modtage en fartbøde på 5.000 euro, hvilket svarer til over 37.000 kroner.

Fartbøder i Schweiz

En fartoverskridelse på 20 km/t vil udløse en bøde fra 1.300 kroner, alt efter hvor forseelsen er begået.

Kører du op mod 50 km/t for stærkt, udløses en bøde fra 450 kr. og er afhængig af din indkomst.

I Schweiz skal du desuden være opmærksom på, at der er mange stærekasser ved motorvejen og i tunneler.

Fartbøder i Spanien

I Spanien er der fem niveauer af fartbøder. Fartbøderne er fra 750 kroner til 4.500 kroner.

I bymæssig bebyggelse gives der en fartbøde på 750 kroner, hvis du kører mellem 51 og 70 km/t i en 50 km/t-zone.

På motorvej med en fartbegrænsning på 120 km/t gives der også en fartbøde på 750 kroner, hvis du kører mellem 121 og 150 km/t.

Den største fartbøde kan udløses, hvis du f.eks. kører 101 km/t i en 50 km/t-zone eller 191 km/t i en 120 km/t-zone. I det tilfælde kan du risikere en bøde på mellem 2.200 og 4.500 kroner. Læs også: 3 tips til at undgå fartbøder.

Fartbøder i Italien

I Italien er størrelsen af fartbøden tidsbestemt. I dagtimerne er fartbøden lavere end mellem kl. 22 om aftenen til kl. 7 om morgenen.

Kører du op til 10 km/t over fartgrænsen, er fartbøden mellem 300 og 1.250 kroner i dagtimerne. Samme forseelse om natten straffes 33% hårdere og løber op på mellem 400 og 1.700 kroner.

Bliver du fanget med 10 til 40 km/t for meget på speedometeret, lyder fartbøden på mellem 1.300 kroner og 4.000 kroner i dagtimerne. Om natten lyder fartbøden i stedet på 1.700 kroner til 5.200 kroner for samme forseelse.

Læs mere om fartbøder og hastighedsgrænser i Italien her.

Fartbøder i Holland

I Holland inddeles bøder ikke som sådan efter kategorier af hastigheder. I stedet øges bøderne efter antallet af km/t, man overskrider hastighedsgrænsen med. Desuden inddeles deres fartbøder i tre klasser, der også bestemmer udfaldet af bøden: I byer, uden for byer samt på motorveje.

I byer gives der fartbøder fra 400 kroner ved 5 km/t forseelse til 2.500 kroner ved en forseelse på 30 km/t over hastighedsgrænsen.

Uden for bymæssig bebyggelse er fartbøderne en smule lavere. Her gives der en fartbøde på 240 kroner ved 5 km/t fartoverskridelse og 2.400 kroner ved mellem 25 og 30 km/t højere hastighed end det tilladte.

På motorveje i Holland er fartbøderne lavere end i by og uden for byen ved en mindre fartoverskridelse. Her er fartbøden på omkring 300 kroner, hvis du kører 5 km/t for stærkt. Kører du over 30 km/t for stærkt, lyder fartbøden på 2.400 kroner.

Generelt ved 50 km/t fartoverskridelse er fartbødens størrelse indkomstbaseret.

Fartbøder i Belgien

I Belgien er fartbøderne vejbestemte. Det betyder, at der i byer gives højere fartbøder end uden for byer. Generelt for begge zoner er en bøde på 75 kroner, hvis man overskrider hastighedsgrænsen med bare 1 km/t.

I byer starter fartbøderne ved omkring 375 kroner ved en forseelse mellem 1 og 10 km/t. For hver 10 km/t for hurtigt i forhold til gældende hastighedsgrænse tilføjes 75 kroner til fartbøden.

På veje uden for byer bliver fartbøden større for hver km/t, du kører for stærkt. Fartbøderne starter ved 375 kroner ved en forseelse på mellem 1 og 10 km/t. Herefter tilføjes der 40 kroner pr. km/t fartoverskridelse.

Fartbøder i Tjekkiet

I Tjekkiet inddeles fartbøder efter vejtype. Det betyder, at der er to beregningstyper: Én til bymæssig bebyggelse og én til uden for byer. Ens for begge typer fartbøder er, at politiet i Tjekkiet tilføjer administrationsgebyr til bøden.

I bymæssig bebyggelse giver politiet fartbøder fra omkring 150 kroner plus op til 700 kroner i administrationsgebyr ved 5 km/t fartoverskridelse. I Tjekkiet arbejder politiet med en målingstolerance på 3 km/t.

Uden for byer er fartbødestørrelsen den samme, det er blot fartintervallet, hvori fartbøder gives, der er ændret. Det betyder, at hvis du f.eks. kører 10 km/t for hurtigt, får du en fartbøde på 150 kroner plus administrationsgebyr på op til 700 kroner. En overskridelse på 50 km/t vil udløse en bøde på 1.500 kroner plus administrationsgebyret.

Fartbøder i Polen

I Polen er fartbøderne generelt lavere end resten af Europa, men skal betales med det samme, hvis du ikke bor i Polen.

Ved en fartoverskridelse på mindre end eller 10 km/t er fartbøden 90 kroner, og en overskridelse på 20 km/t resulterer i en bøde på omkring 330 kroner. Fartbøden kan dog komme op på lige over 2.400 kroner, hvis du kører mere end 50 km/t for stærkt.

Polen har en flad fartbødestruktur. Det betyder, at fartgrænsen på diverse vejtyper ikke har betydning, men kun din fartoverskridelse.

Fartbøder i Sverige

I Sverige er fartbøderne inddelt i to kategorier; over 50 km/t eller under 50 km/t.

Generelt bliver fartbøden hurtigt større ved fartgrænser på under 50 km/t. På veje med en fartgrænse på 50 km/t eller derunder starter bøden på omkring 1.500 kroner ved en forseelse på mellem 1 og 10 km/t. Fartbøden kan komme op på omkring 3.100 kroner, hvis speederfoden er over 31 km/t for tung.

Kører du på en vej i Sverige med fartgrænser over 50 km/t, starter fartbøderne på godt 1.200 kroner ved en forseelse på mellem 1 og 10 km/t. Den maksimale fartbøde er på omkring 3.200 kroner – ikke langt fra førstnævnte veje.

Find mere dybdegående detaljer om fartbøder og hastighedsgrænser i Sverige her.

Fartbøder i Norge

Fartbøderne i Norge starter ved en hastighed på mere end 5 km/t for hurtigt, og her er bøden på omkring 650 kroner.

Fartbøderne stiger hurtigt. Kører du mere end 11 km/t for hurtigt – både i og uden for byer – starter bøden på omkring 2.800 kroner. Fartbøderne i Norge stiger op til 9.000 kroner ved en fartoverskridelse på 40 km/t i en 90 km/t-zone.

Fartbøder i Finland

I Finland opdeles bøder i dagsbøder, og totale bøder kan regnes efter disse. En dagsbøde koster mellem 200 og 700 kroner, men beregnes alt efter indkomsten af bilisten. Finland adskiller sig netop fra andre lande i Europa, fordi de giver indkomstbaserede bøder.

Kører du mere end 20 km/t for hurtigt, ligegyldigt fartzone, vil bøden altså blive beregnet ud fra din løn. Politiet i Finland angiver dog, at de giver en fartrabat på 3 km/t ved fartmåling.

Fartoverskridelser i byer er dyrere end udenfor byer i Finland. En fartoverskridelse på omkring 25 km/t ved bymæssig bebyggelse resulterer i 14 dagsbøder, svarende til 2.700 kroner.

Omvendt vil samme hastighedsforseelse i en 60-120 km/t zone give 12 dagsbøder, der svarer til omkring 2.300 kroner. Læs mere om fartkontrol i Europa.

Fartbøder i Danmark

Fartbøderne i Danmark starter ved 1.200 kroner, og i værste tilfælde kan du oven i en gedigen bøde også risikere at miste din bil.

Fartbøderne starter principielt ved 1 km/t fartoverskridelse. Der er dog en afvigelse eller rabat ved politiets måling på 3 km/t. Dermed skal du op på mere end 4 km/t for stærkt, før en fartbøde udløses. Fartbøden stiger med 500 kroner i forhold til den procentmæssige forseelse.

Kører du mere end 30% for stærkt, vil du få et klip i kørekortet samt bødetillæg på 500 kr. Ved vejarbejde er fordobles fartbøden, og derfor vil en lille forseelse på eksempelvis 5 km/t, der normalt vil give 1.200 kroner i fartbøde, ende med at koste dig 2.400.

Læs alt om bøder, klip og frakendelser af kørekortet her.

Artiklen er vejledende. Fartbøder og bødetakster kan ændre sig. Vi anbefaler at køre efter nationale hastighedsgrænser, og orientere dig inden, du kører ud i Europa.

Læs næste

Bilens speedometer kan vise helt op til 10% forkert
Indvendig rengøring af bil: Disse ting skal du huske