Bilvask-guiden til vaskehal og håndvask af bil

Bilvask-guiden til vaskehal og håndvask af bil

Bilvask-guiden til vaskehal og håndvask af bil

Bilvask-guiden til vaskehal og håndvask af bil

Følelsen af en dejlig ren bil kender de fleste af os nok - og det kræver naturligvis en bilvask. Udover det er rart med en ren bil, holder den sig også bedre ved at vaske den ofte. De forskellige årstiders vejr kan hurtigt sætte sine spor på din bil, hvis du ikke vasker den løbende. Eksperter anbefaler at vaske bil én gang om måneden. Så holder du snavset nede og bilen i kosmetisk tiptop stand.

Det gennemgående tema er derfor at få gjort din bil ren. Vi giver dig fire forskellige måder, du kan gøre det på i denne artikel – alt efter dit temperament og tid.

Bilvask på fire måder

Vi har delt det op i to, en let og grundig måde ved vaskehallen og ligeledes en let og grundig måde ved bilvask med håndkraft.

Vaskehal

Kører du i vaskehallen for at gøre bilen ren skal du være opmærksom på et par ting. Vaskehallen har nogle gange brug for lidt hjælp – børsterne når nemlig ikke helt ind i krogene.

Generelt er det altid en god idé at bruge spanden og børsten ved vaskehallen inden vask. Fyld spanden med sæbevand og vask dørfalser og ved bagklappen. Undersiden af døre og bagklappen er særdeles vigtige at huske, da snavs ofte samles her.

Giv også hjulkasserne og indersiden af skærmene en tur med børsten. Biler ruster ofte ved skærmkanterne fordi skidt og snavs ofte sidder fast der – så giv dem en tur med børsten.

Den lette måde at vaske bil i vaskehal

Inden du ruller bilen ind i vaskehallen, er der et par nemme skridt du kan tage, for at få en lidt renere bil.

Først og fremmest, kan du følge de generelle anbefalinger omkring bilvask i vaskehal, som beskrevet ovenfor.

Dernæst kan du sprøjte bilen med et affedtningsmiddel. Det kan være en universal affedtningsspray. Lad bilen stå et par minutter, så produktet kan virke. Vær opmærksom på at produktet ikke må tørre ind. Det hjælper med at løsne skidt og snavs, så børsterne skal rengøre mindre og dermed ridser din bil mindre.

Køb en bilvask med en voksbehandling i. Så beskytter du bilen med voks, så lakken kan stå imod vind og vejr.

Den grundige måde at vaske bil i vaskehal

Kræser du lidt mere om din bil, men ikke gider stå og håndvaske din bil i en time eller to, så har vi et par råd til dig her.

Ligesom den lette måde skal vi have rengjort falser og hjulkasser samt affedtet bilen.

Fra den lette måde at vaske bil i vaskehal, går vi skridtet videre her. Et par gange om året anbefales det at rense en bils lak. Lakken samler nemlig små metalpartikler op fra bremser.

Ikke nok med at de små metalpartikler gør lakken rødlig, så kan flyverust, som det også er kendt som, skade en bils lak over tid.

Du kan derfor et par gange om året bruge en flyverust fjerner, inden du kører din bil i vaskehallen. Det vil typisk være langs døre og på bagenden af bilen flyverust sætter sig på din bil. Du kan også sprøjte hele bilen. Når flyverustfjerne kommer i kontakt med metalpartikler, skifter produktet ofte farve til lilla.

Mens flyverustfjerneren virker kan du også sprøjte det på dine alufælge, hvis du har sådan nogle. Her vil der også være meget flyverust. Efter et par minutter kan du rulle bilen i vaskehallen og lade den gøre bilen helt ren.

Vælg den billige vask uden voksbehandling, da du selv skal påføre en laksforsegling.

Når din bil er ren og tør, kan det være du kan måske se nogle små sorte prikker på din bil. Det er ofte tjære af vejen eller harpiks fra træer. Det kan du nemlig fjerne med en tjærefjerner. Dup det på en mikrofiberklud og tør de sorte prikker væk.

Når bilen er ren og tør skal du fatte en spray voks og en mikrofiberklud.

Sprøjt på et panel af gangen og tør efter med kluden. Når du har sprøjtet og tørt alle bilens paneler af, er bilen beskyttet mod snavs i 1-3 måneder.

Håndvask af bil

Håndvask er den mest grundige måde at vaske bil på. Det er også specielt godt at gøre, da du kommer tættere på din bil, og dermed får et godt overblik over den udvendige tilstand af bilen. Det anbefales at vaske din bil med håndkraft 2-4 gange om året, hvis du normalt vasker din bil i vaskehal. En vaskehal kommer nemlig ikke ind i krogene.

Vask så vidt muligt i skygge. Bilen skal også være kold eller kølig, så du kan holde hånden på lakken, uden den føles for varm. Hvis du vasker i solen eller på en varm bil, kan det skade lakken, hvis rengøringsmidlerne tørre ind.

Den lette måde at håndvaske din bil

Hjul og lakrengøring

Start med at rengøre dæk og fælge. Sprøjt fælgrens på og lad det arbejde lidt. Du kan eventuelt bruge en børste til at hjælpe rengøringsmidlet og komme helt i bund med skidtet.

Efter alle fælge har fået en tur, skyller du dem godt efter. Skyl også hjulkasser og under bilen. Skyl derefter hele bilen af, så alt løst snavs ikke sidder på lakken, når du skal vaske den. Ved at skylle bilen først minimerer du risikoen for at indføre ridser.

Inden du skal kontaktvaske bilen skal den affedtes. Du kan også bruge en universalaffedtningsspray. Sprøjt det på og lad det virke i nogle minutter. Skyl det derefter af.

Nu skal bilen kontaktvaskes. Tag din spand med autoshampoo. Brug en mikrofiberhandske eller en meget blød børste til at vaske med.

Start fra toppen af og rengør i lige linjer. Dyb din vaskehandske eller børste i sæbeblandingen efter rengøringen af hvert panel. Efter du har været hele bilen rundt, skyller du bilen godt af.

Beskyttelse af bilen

Nu skal bilen tørres af. Gør en mikrofiberklud våd og vrid den for vand. Tør derefter bilen af.

Når bilen er tør giver du den en omgang spray voks. Sprøjt på og tør efter. En spray voks giver bilen glans og beskytter i 1-3 måneder.

Den grundige håndvask af din bil

Rengøring af hjul

Start med hjulene. Sprøjt fælg- og dæk rens på og lad det arbejde. Fat en børste og rengør hjulene indefra og ud. Skrub også dækkene. Giv også hjulkasserne en tur med noget universalrengøringsmiddel. Du kan også give meget beskidte sektioner af bilen nogle sprøjt med universalrengøringsmiddel.

Skyl derefter hjul og hjulkasser, inden du skyller hele bilen af.

Før kontraktvask af din bil

Sprøjt hele bilen med en All-Purpose-Cleaner (APC) eller en anden form for affedtningsspray. Vent 5 minutter og skyl bilen. Det blødgører og fjerner snavs og minimerer risikoen for at indføre ridser under kontaktvasken.

Har du en skumlanse kan du give bilen et skumbad inden kontaktvasken. Du kan også bruge en sprayflaske med tryk i og en sæbeblanding. Skum bilen ind og vent 5 minutter og skyl sæbe af.

Kontaktvask af din bil

Til kontaktvasken skal du bruge to spande med en si i bunden. Den ene spand er med rent vand og den anden har en sæbeblanding i. Ideen med at bruge to spande er at minimere tilførslen af snavs på lakken.

Dyb din vaskehandske i sæbeblandingen og vask et panel af. Start altid fra toppen af bilen. Dyb den derefter i spanden med det rene vand, så alt skidtet fra bilen samles i bunden af spanden med en si i. Det gentager du, indtil du har vasket alle paneler af. Efter kontaktvasken skal bilen skylles af.

Har du kun én spand kan du fylde den med en autoshampooblanding og en håndfuld mikrofiberklude. Vask et til to paneler med en klud og smid den herefter til vask. Tag en ny klud og vask et nyt panel. Ideen med denne metode er ligesom ved to-spands-metoden at eliminere tilførslen af snavs fra bilen, fra et eventuelt dobbeltdyp i sæbeblandingen.

Affedtning et par gange om året

Når bilen er skyllet af, skal bilen affedtes. Brug en flyverustfjerner på bilen og lad det arbejde. Flyverust er de små røde og hårde prikker der måske er på din lak. Nogle flyverustfjernere skifter farve, så du kan se flyverusten bliver nedbrudt. Skyl derefter bilen.

Inden bilen skal beskyttes, skal tjære fjernes. Kigger du på lakken og kan se små sorte pletter, er der tale om tjære. Sprøjt tjærepletter og se dem blive nedbrudt.

I og med bilen er blevet affedt, er der en del kemikalierester på bilen, der skal vaskes af. Vask derefter bilen med sæbe en hurtig gang.

Beskyttelse af bilen lak

Vil du have en nem løsning på at beskytte din bil kan du bruge en skyllecoating. Den sprayes blot på en ren bil og skylles af igen. Den beskytter i op til 3-6 måneder.

Ønsker du en mere traditionel beskyttelse af lakken, skal bilen tørres af, inden den skal have en omgang voks. Der findes mange forskellige typer voks – hårde og flydende. Vælg den der passer dig bedst og følg anvisningerne.

OBS. Husk altid at vaske din bil et sted med afløb. Nogle steder er det ikke lovligt at vaske bil. Ofte der er mange kemikalier forbundet med bilvask, der ikke er fordelagtigt at skylle ud i afløbet.

Vær opmærksom på hvor du må forvaske din bil ved vaskehallen. Der er forskellige regler fra vaskehal til vaskehal. Nogle vaskehaller har en ”vaskeplads” eller ”pusleplads” til bilvask.

Reading next

5 tips til at gøre din bil vinterklar
5 gode råd til unge og nye i trafikken