Opdateret: 21. oktober 2025
1. Betaling
Saphe A/S modtager betaling med Dankort, VISA Dankort, VISA, VISA Electron, MasterCard, Maestro, Apple Pay, PayPal (Tyskland) og MobilePay.
Betaling trækkes først, når varen afsendes. Alle beløb er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive moms.
Saphe benytter en godkendt betalingsløsning, der krypterer alle dine betalingsoplysninger med SSL (Secure Socket Layer). Det betyder, at uvedkommende ikke kan få adgang til dine oplysninger.
2. Levering
Saphe A/S afsender normalt alle ordrer modtaget inden kl. 12.00 samme dag. Levering sker med DAO og Bring. Vi leverer også til ikke-brofaste øer på samme vilkår. Leveringstiden er som udgangspunkt 1–3 hverdage. Vi leverer i øjeblikket kun til adresser i Danmark.
Når din ordre er afsendt, modtager du en e-mail med bekræftelse og trackinginformation. Hvis en vare er forsinket, vil du blive informeret hurtigst muligt. Varen betragtes som leveret ved afhentning/modtagelse.
3. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages lovpligtig fortrydelsesret ved fjernsalg i henhold til forbrugeraftalelovens kapitel 4. Du kan benytte fortrydelsesretten online via fortrydelsesfunktionen "Fortryd aftale", som er tilgængelig nederst på saphe.com og på saphe.com/fortryd-aftale.
3.3 Sådan benytter du fortrydelsesretten
Hvis du ønsker at benytte fortrydelsesretten, kan du gøre det på følgende måder:
Via vores online fortrydelsesfunktion
Gå til saphe.com/fortryd-aftale, eller klik på ”Fortryd aftale” nederst på saphe.com. Udfyld dit navn, din e-mailadresse og dit ordrenummer, og bekræft din fortrydelse ved at klikke på ”Bekræft fortrydelse”.
Funktionen er tilgængelig i hele fortrydelsesperioden. Når du har indsendt din fortrydelse, modtager du straks en kvittering på e-mail med dato og tidspunkt for din fortrydelse.
Via standardformularen
Du kan alternativt udfylde standardfortrydelsesformularen nedenfor og sende den til support@saphe.com. Du kan også sende os en anden utvetydig meddelelse om, at du ønsker at fortryde aftalen.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender formularen eller meddelelsen, inden fristen udløber.
Hvis du har modtaget en fysisk vare, skal du returnere varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har meddelt os, at du ønsker at benytte fortrydelsesretten. Du betaler selv de direkte udgifter til returneringen, medmindre andet er aftalt.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.)
– Til: Saphe A/S, Gasværksvej 46, 9000 Aalborg, support@saphe.com
– Jeg/vi () meddeler herved, at jeg/vi () ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores () købsaftale om følgende varer ()/levering af følgende tjenesteydelser (*):
– Bestilt den ()/modtaget den ():
– Forbrugerens navn/forbrugernes navne:
– Forbrugerens navn/forbrugernes adresse:
– Forbrugerens underskrift/forbrugernes underskrifter (kun hvis formularen indsendes på papir):
- Dato:
(*) Det ikke relevante udstreges eller slettes.
4. Reklamation og garanti
Du har som forbruger 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten dækker fabrikations- og materialefejl, men ikke skader forårsaget af forkert brug eller uautoriserede indgreb.
Ved berettiget reklamation tilbyder vi reparation, ombytning, prisafslag eller refundering – afhængigt af den konkrete situation. Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamation inden for to måneder efter opdagelse anses altid for rettidig.
Kontakt altid vores support på support@saphe.com, inden du returnerer en vare, da mange tekniske problemer kan løses uden returnering.
Ved returnering skal varen sendes i forsvarlig emballage, og du bør vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
Saphe A/S
Gasværksvej 46, stuen
9000 Aalborg
Danmark
Vi dækker rimelige returudgifter i forbindelse med berettigede reklamationer. Der modtages ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.
4A. Særlige vilkår for Premium+ og hardware-enhederne; Saphe T og PowerDock.
For Saphe T og PowerDock er ovenstående rettigheder gældende, dog gælder følgende særlige vilkår:
Garanti med Premium+
Vi yder fuld garanti på Saphe T og PowerDock, så længe du har et aktivt Premium+ abonnement.
Er du berettiget til ombytning eller erstatning?
Du er berettiget til ombytning eller erstatning af din Saphe T eller PowerDock, hvis:
Enheden mister sin fulde funktionsevne og ikke længere virker som tilsigtet.
Du er ikke berettiget til ombytning eller erstatning, hvis:
Enheden er fuldt funktionsdygtig, men har kosmetiske skader (fx ridser eller mærker).
Du gør krav på ombytning eller erstatning inden for 12 måneder efter seneste modtagelse af en ny enhed.
Du har dog mulighed for at købe en ny Saphe T eller PowerDock, hvis:
Du mister enheden, eller
Du selv forårsager en skade, der gør, at den mister sin funktionsevne.
Ombytning i disse tilfælde medfører et gebyr på 100 kr.
Omkostning for ombytning
Alle ombytninger/erstatninger, som er forårsaget af brugerens egen adfærd, vil medføre en egenbetaling på fragtomkostningerne på den pågældende erstattede part.
Returnering af defekt enhed
Den beskadigede eller defekte Saphe T eller PowerDock skal altid returneres til Saphe A/S, før ombytningen kan gennemføres.
Ved returnering gælder de samme retningslinjer som beskrevet ovenfor – herunder forsvarlig emballering samt vedlagt beskrivelse af problemet.
Denne garanti begrænser ikke dine lovbestemte rettigheder i henhold til købeloven.
Vi henviser desuden til vores Vilkår & Betingelser.
5. Refusion
Ved aftalt refusion tilstræbes at returnere til det kort, hvormed købet blev foretaget. Alternativt bedes du oplyse dine bankoplysninger, så vi kan overføre det skyldige beløb direkte til din konto.
6. Force majeure
Saphe A/S kan ikke holdes ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af forpligtelser som følge af forhold uden for vores kontrol, herunder – men ikke begrænset til – naturkatastrofer, krig, strejker, pandemier, cyberangreb, forsyningssvigt, brand, myndighedsindgreb eller udfald på internettet.
7. Klager
Hvis du ønsker at klage over et køb, bedes du kontakte os på support@saphe.com eller telefon +45 42 90 33 11.
Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du indgive klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via www.forbrug.dk.
Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal, som især er relevant for forbrugere med bopæl uden for Danmark:
https://ec.europa.eu/consumers/odr
8. Forbehold
Der tages forbehold for eventuelle prisfejl, trykfejl, tekniske fejl og udsolgte varer.
Hvis en pris eller oplysning viser sig at være fejlagtig, kontakter vi dig hurtigst muligt. Du kan herefter vælge at bekræfte ordren til den korrekte pris eller annullere købet.
Saphe kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle tab eller ulemper som følge af taste- eller systemfejl på hjemmesiden.
9. Persondata og privatliv
Når du handler hos os, behandler vi de personoplysninger, du oplyser, for at kunne gennemføre købet, levere varen og håndtere eventuelle reklamationer eller retur.
Vi behandler alle oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).
Læs mere i vores Privatlivspolitik.
10. Kontaktoplysninger
Saphe A/S
Gasværksvej 46
9000 Aalborg, Danmark
CVR:36704586
E-mail: support@saphe.com
Telefon: +45 42 90 33 11
Web: www.saphe.com