Få bedre hjælp til at holde fokus i trafikken

Få bedre hjælp til at holde fokus i trafikken

Få bedre hjælp til at holde fokus i trafikken

Få bedre hjælp til at holde fokus i trafikken

Du har 1.000 gøremål i dine tanker, du er træt efter en søvnløs nat, har skrigende børn på bagsædet og en telefon, der insisterende ringer nede i tasken. Kan du genkende denne følelse? Hverdagen kan være presset – også i bilen. Det er ofte i situationer som disse, hvor opmærksomheden daler, at de dårlige kørervaner tager over. Vi overskrider hastighedsgrænserne, fordi vi overser hastighedstavlerne, glemmer at holde øje med farten, eller speeder op på velkendte strækninger, hvor vi føler os trygge. Men det kan være både dyrt og farligt at være ukoncentreret under kørslen.

Derfor har vi senest i forbindelse med Saphe Drive Pro, udviklet et 3-delt hjælpesystem, der skal hjælpe dig med at holde fokus i trafikken og samtidig gøre trafikken mere sikker for alle, som færdes i den. Måske har du allerede lagt mærke til den ekstra hjælp i form af disse funktioner:

  • Et altid aktivt GPS-styret speedometer, der viser bilens aktuelle hastighed (Pro funktion).
  • Visning af hastighedsgrænser på alle større danske veje.
  • Hastighedsassistent, der diskret udsender en advarsel, når en hastighedsgrænse bliver overtrådt.

Bedre adfærd blandt bilister skal skabe større trafiksikkerhed

”Vi ønsker at gøre en reel forskel der, hvor der virkelig er behov for det. Vi ønsker, at bilisterne bliver mere bevidste om deres fart og ikke bare kører på rutinen eller laver risikovurderinger ud fra egne holdninger til hastighed. For kendsgerningen er tydelig: høj fart dræber, og det er mindst lige så farligt for andre, som for føreren af bilen selv. Den hyppige påmindelse om farten skal bidrage til, at vi undgår at køre for stærkt, men kører efter færdselsreglerne, så vi oplever en større trafiksikkerhed, mindsker ulykker og redder liv.” - Sådan udtaler CEO og grundlægger, Freddy Sørensen

Hastighed er et vigtigt indsatsområde

Der sker hele tiden en intensiveret indsats på det trafiksikkerhedsmæssige område. Senest er der trådt en ny EU-lov i kraft, der gælder for alle nye bilmodeller. De skal fra juli 2022 være udstyret med et obligatorisk ISA-sikkerhedssystem (Intelligent Speed Adaption), der gør føreren opmærksom på, når bilen overskrider hastighedsgrænsen på en given strækning.

I Danmark har politiet øget indsatsen ved at øge antallet af kontroller og ved at hæve fartbøderne med 20 procent fra januar 2022. Senest har de fået mere og forbedret udstyr i hænderne i form af nye laserpistoler og 25 nye fotovogne.

Derudover deltager 16 kommuner lige nu i Transportministeriets forsøgsordning over en tidsperiode på tre år, der giver dem mulighed for at indføre lokale hastighedsgrænser. Mange kommuner har allerede sænket hastigheden fra 60 km/t til 50 km/t og fra 50 km/t til 40 km/t på flere strækninger. Kommunerne er: Frederiksberg, København, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Odense, Randers, Norddjurs, Aarhus og Aalborg.

Det betyder din hastighed

Tiden, du sparer ved at køre for stærkt, er forsvindende lidt, men jo højere hastigheden er, jo større risiko er der for at komme alvorligt til skade eller i værste fald at miste livet.

  • Kører du 93 km/t i stedet for 80 km/t, fordobler du risikoen for at ende i en dødsulykke.
  • Rammer du en fodgænger med 80 km/t vil ulykken være dødelig i 60 % af tilfældene. Risikoen stiger til 80 % ved 90 km/t. (kilde: Rådet for Sikker Trafik).
  • Kører du ind i en anden bilist med 80 km/t, vil ulykken i 30 % af tilfældene have dødelig udgang. (kilde: Rådet for Sikker Trafik).

Kører du med 95 km/t i stedet for 80 km/t over en 10 km lang strækning, skærer du kun omkring ét minut af køreturen.

Weiterlesen

Regler, hastighed og bøder med trailer og campingvogn
Bødetakster 2021: Alt du skal vide om bøder, klip og frakendelser af kørekort