Saphe lancerer markedets bedste kørebog

Det er i hvert fald ambitionen. I starten af 2027 lancerer vi Saphe Kørebog, der skal gøre det nemmere at holde styr på dine kilometer og få overblik over din kørselsgodtgørelse. Vi har sat barren højt, og vi glæder os til at vise dig hvorfor.

Hvor langt var der egentlig til mødet i Odense? Hvilken dag var du i Aarhus? Og hvad med turen, hvor du lige slog et smut forbi supermarkedet mellem to møder?

Det burde være enkelt at få styr på sin kørselsgodtgørelse. Men for mange er kørebogen stadig en tidskrævende, manuel opgave, der skal klares, når arbejdsdagen for længst er slut.

Det synes vi ærlig talt er lidt gammeldags.

Hos Saphe har vi i mange år udviklet teknologi, der gør livet bag rattet smartere og tryggere. Kørebogen er næste skridt i vores ambition om at samle alt omkring bilisten i én enkel løsning. Og vi har sat os for at bygge en kørebog, der hæver standarden på markedet.

En kørebog, der tænker med

Forestil dig, at dine køreture allerede ligger samlet i en overskuelig tidslinje, og at det meste af arbejdet er gjort for dig. Det er tanken bag Saphe Kørebog. Her er noget af det, du kan se frem til:

  • Tidslinje og kort: Se dagens ture og ruter samlet ét sted.

  • Erhverv eller privat: Skeln nemt mellem turene, og kategorisér dine møder.

  • Betjening fra Saphe T eller CarPlay: Du behøver ikke engang finde telefonen frem.

  • PDF-rapport: Dato, kilometer, adresser, formål og beregnet godtgørelse, klar til din arbejdsgiver eller revisor.

  • Integrationer på vej: Senere kan dine kørselsdata flyde direkte til de mest udbredte økonomisystemer.

Privat omvej? Den regner vi fra

Havde du et privat ærinde mellem to møder? Med ét klik beregner Saphe Kørebog den direkte rute mellem dine erhvervsmål, så den private omvej ikke tæller med i erhvervskørslen. Det er den slags detaljer, der gør forskellen.

Bygget på HERE-kort

Løsningen bygger blandt andet på kort- og ruteteknologi fra HERE Technologies, en af verdens førende leverandører af digitale kortløsninger til bilindustrien. HERE’s løsninger er i forvejen en vigtig del af Saphes eksisterende platform.

Kort sagt har vi sat os for at fjerne så meget af besværet som muligt.

Klar i starten af 2027

Vi er ved at lægge sidste hånd på Saphe Kørebog og forventer at lancere i starten af det nye år.

Og prisen? Kun 39 kr. om måneden oven i dit Saphe-abonnement.

Saphe Kørebog kort fortalt

  • Pris: 39 kr. om måneden oven i dit Saphe-abonnement

  • Samlet: 78 kr. om måneden for Saphe T og kørebog

  • Intet ekstra udstyr: Du skal ikke investere i en separat kørebogsenhed

  • Livstidsgaranti: På Saphe T-enheden, så længe dit abonnement er aktivt

  • Nye funktioner: Hvert år, så din trafikalarm bliver bedre over tid

  • Lancering: Starten af 2027

Vi glæder os til at vise dig, hvad vi har arbejdet på, og giver besked, så snart Saphe Kørebog er klar.