Derfor fungerer Saphe så godt i Tyskland

Derfor fungerer Saphe så godt i Tyskland
Når man kører på tyske veje med en Saphe T i bilen, er der et stærkt fundament bag de advarsler, der bipper og vises på det lille touchdisplay. Det fundament hedder Blitzer.de og samarbejdet mellem Saphe og Blitzer.de har varet i over 5 år.
Et samarbejde bygget på tillid
Blitzer.de er Tysklands største trafikfællesskab med over 6 millioner aktive brugere, der hver dag deler informationer om fartkontroller, vejarbejde, ulykker og andre faresituationer på de tyske veje. Det er præcis denne data, som Saphe T trækker på, når den advarer dig i realtid.
Bag Blitzer.de står Matthias Eifrig, som også grundlagde SCDB – og det er ham, Saphe har samarbejdet med i over 10 år. Et samarbejde der startede, længe før Saphe T så dagens lys. Det har været med til at danne grundlaget for Saphe i Tyskland.
Hvorfor det gør en forskel
En trafikalarm er kun så god som de data, den bygger på. Derfor har det altid været en prioritet for Saphe at samarbejde med de bedste i branchen. Med Blitzer.de og SCDB i ryggen kan Saphe T levere præcise og opdaterede advarsler – uanset om du kører på en motorvej, en landevej eller gennem en travl by.
Et fællesskab der passer på hinanden
Det, der gør samarbejdet særligt, er ikke kun teknologien bag. Det er de millioner af bilister, der hver dag bidrager til fællesskabet ved at dele informationer med hinanden. Når én bilist rapporterer en fartkontrol, får alle andre besked. Sådan fungerer det – og sådan passer vi på hinanden på vejene.
Saphe og Blitzer.de – sammen om tryggere veje i Tyskland
Vi er stolte af vores lange samarbejde med Blitzer.de og Matthias Eifrig. Det er et partnerskab, der er bygget på fælles værdier: at gøre hverdagen på vejene tryggere og smartere for alle bilister i Tyskland.