Den store guide om fotovogne og fartkontrol i Danmark

Den store guide om fotovogne og fartkontrol i Danmark

Den store guide om fotovogne og fartkontrol i Danmark

Den store guide om fotovogne og fartkontrol i Danmark

ATK - hvad er det nu lige det betyder?

Fotovogne og stærekasser bliver i politiets terminologi angivet som ATK (Automatisk Trafikkontrol), herunder yderligere opdelt i mobil ATK (fotovogne) samt fastmonteret ATK (stærekasser). ATK omfatter politiets landsdækkende indsats, og de redskaber de har, for at nedbringe farten på landevejene og øge trafiksikkerheden. Det gør politiet ved at fotografere forbipasserende, der kører for stærkt på steder, hvor det vurderes, at der er behov for at hastighedsnedsættelse.

Der findes også mindre kendte, som stræknings-ATK samt serie ATK.

Stræknings-ATK er når bilens hastighed måles ved hjælp af to enheder. Alle biler fotograferes ved den første enhed, og igen når de passerer nummer 2. Ved brugen af automatisk nummerpladegenkendelse kan politiet beregne hvor lang tid det har taget bilen at køre fra den ene måler til den anden. På den måde kan politiet beregne gennemsnitsfarten, og hvorvidt der er sket en hastighedsovertrædelse. Stræknings-ATK er også kendt som strækningskontrol, som især er kendt i udlandet.

Her kan du læse mere om, hvorfor der er en god ide at have strækningskontrol i Danmark.

Serie-ATK er en række faste standere, der opsættes langs en strækning, hvor den enkelte fungerer selvstændigt ligesom almindelige fartkontrol. Denne type indsats benyttes når der er bestemte strækninger, der har en særlig historik for ulykker og for høj fart.

Hastighedskontrol - er det ikke det samme som en fotovogn?

Det værktøj som politiet har i deres værktøjskasse, for at kontrollere fart på landevejene, er mobile ATK / fotovogne samt faste ATK / stærekasser. Derudover kan patruljerende politi i bil, eller på motorcykel, også foretage målinger på en given strækning. Denne type målinger falder typisk under betegnelsen hastighedskontrol.

Politiet skriver på deres hjemmeside, at de anvender forskellige målemetoder, som blandt andet indebærer laser samt tidsmåling og distancemåling.

Forskellen på en hastighedskontrol og en fotovogn/stærekasse er, hvornår målingen er foretaget. Ved hastighedskontrollen kan du med det samme få oplyst resultatet af hastighedsmålingen. Ved en måling foretaget af en fotovogn eller stærekasse får du tilsendt et brev fra Politiet.

Færdselskontrol - det må det samme som en fartkontrol

Selve paraplyen for politiets indsats mod for høj fart og forebyggelse mod ulykker hedder færdselskontrol. ATK samt hastighedskontrol er de værktøjer, politiet har at arbejde med for at nedbringe antal dræbte og tilskadekomne i trafikken som en del af færdselskontrollen.

Det skønnes at cirka halvdelen af alle dødsulykker i trafikken skyldes for høj hastighed. Af den grund, er der stort fokus på fart for at skabe mere sikkerhed og tryghed i trafikken.

Automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) er også en del af færdselskontrollen. Dens funktion er at alarmere politiet hvis en bil, som er registreret i politiets systemer, passerer et kamera. Det har derfor ikke noget at gøre med fartkontrol.

Med rammerne på plads for hvad forskellen på en ATK, hastighedskontrol samt færdselskontrol er, går vi nu i dybden med fotovogne.

Hvorfor bruger man fotovogne?

Fotovogne er et præventivt indgreb i trafikken. Fotovogne kan medføre en nedsættelse af den generelle hastighed, der hvor bilisterne kører for stærkt i forhold til hastighedsgrænsen.

En undersøgelse foretaget i 2018 for Rådet for Sikker Trafik blandt cirka 4.000 danskere viste at 93 % af de adspurgte, mente at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden. Derudover mente de 93 %, at fotovogne er med til at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne eller få folk til at overholde hastighedsgrænserne. De resterende 7 % mente, at fotovognene er skabt udelukkende for at tjene penge til statskassen.

En stor del mener derfor helt overordnet, at fotovogne skaber tryghed i lokalområdet, når de er ude.

I ”Aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023” fremgår det at for høj hastighed er en af de største dræbere i trafikken og kan forbindes med cirka 4 ud af 10 dødsulykker i trafikken. Derudover er der også flere forskellige undersøgelser som indikerer at brugen af fotovogne og stærekasser nedbringer antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Det kan ske, at du bliver blitzet af en fotovogn eller stærekasse. Det sker nemlig nogle gange helt ubevidst, at du kommer til at køre for stærkt.

Nye fotovogne i 2015 og deres placering

I 2015 fik Danmark nye fotovogne. Derudover gik politiets flåde af fotovogne fra 25 til 102, som skulle placeres i de forskellige politikredse. De gamle fotovogne med hastighedsmålinger, radarstråler og fotooptagelser med et kamera på råfilm blev fortid.

I stedet for kom der et nyt 100 % digitalt system, der benytter en laserstråle, to digitale kameraer med forskellig linsestørrelse. Det sikrer den bedste fotokvalitet af føreren og køretøjet. Nedenfor kan du se en tabel for, hvordan fotovognene blev placeret geografisk.

Politikreds Antallet af fotovogne
Nordjyllands Politi 10
Midt- og Vestjyllands Politi 13
Østjyllands Politi 10
Sydøstjyllands Politi 9
Syd- og Sønderjyllands Politi 9
Fyns Politi 9
Nordsjællands Politi 8
Midt- og Vestsjællands Politi 9
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 8
Københavns Politi 10
København Vestegns Politi 6
Bornholms Politi 1

Overstående tabel angiver placeringen og antallet af fotovogne i 2015.

Hvis du gerne vil vide, hvor de fastmonterede fartkameraer er, altså stærekasserne, kan du finde den komplette oversigt over fartkontroller og stærekasser i Danmark her.

I ”Aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023” fremgår det at Politiet i dag har 82 mobile ATK-enheder, efter man i 2018 støttede Vejdirektoratet med 20 enheder til et projekt om stærekasser på udvalgte placeringer i Danmark. Med de 25 nye mobile ATK-enheder bliver der 107 fotovogne til rådighed til at øge politiets færdselsindsats mod for høj hastighed.

Nye fotovogne på vejene i 2021-2023

I en bred aftale mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige er der kommet en ny flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023.

Denne aftale skal bl.a. blive finansieret af uddeling af flere trafikbøder.

For at understøtte dette, er det derfor blevet besluttet at forøge kontroltrykket på vejene ved at udvide mobile ATK-enheder / fotovogne med 25 enheder.

Af aftaleteksten står der at: ”En forøgelse af kontroltrykket vil således bidrage til at øge færdselssikkerheden og samtidig medføre et merprovenu, der kan bidrage til finansieringen af en ny flerårsaftale.”

Det forventes at tilførslen af de nye fotovogne vil bidrage til at øge den generelle færdselssikkerhed og samtidig bidrage med cirka 34 mio. kr. i 2022 og cirka 134 mio. kr. i 2023.

Hvor holder fotovogne oftest?

Top 10 steder i Danmark, hvor der oftest holder en fartkontrol eller fotovogn

Overstående Danmarks kort viser, hvor der oftest holder en fartkontrol eller fotovogn i Danmark.

Engang kunne du se et overblik på en bruttoliste over, hvor fotovognene kunne holde på politiets hjemmeside. Bruttolisten bestod af cirka 1.500 punkter i Danmark, hvor der kunne stå fotovogne. Disse kontrolsteder offentliggøres dog ikke mere. I 2017 lavede DR en analyse omkring, hvor lang tid politiet har brugt i et bestemt område for at blitze bilister.

De fandt f.eks. ud af, hvis du boede på Læsø, Henne nær Esbjerg, Ebberup på Fyn og i 26 andre postnumre, så havde der ikke været en fotovogn forbi i to år.

Men hvis du boede i nærheden af Holstebro, Kolding og på Frederiksberg, var fotovogne et naturligt fænomen, hvor de var parkeret i over 2.000 timer i løbet af to år. Hvis man regner lidt på det.

  • I en periode på 2 år - 730 dage på 2 år
  • 730 dage * 24 timer - 17.520 timer på 2 år
  • 2.000 fotovogns timer / 17.520 timer - 11,41%
  • I ugens syv dage holder der en fotovogn i 12 timer, 2 dage om ugen, hver uge, hele året.

Der er altså en temmelig massiv indsats udvalgte steder i Danmark, mens andre steder er det nærmest ikke eksisterende.

Det er overordnet et spørgsmål om ressourcer og historisk data. Fotovogne er indsat steder, som har en historik om gentagende ulykker eller problemer med for høj hastighed. Derudover er placeringen af fotovogne også baseret på henvendelser fra personer i lokalområdet.

Hvis en lokation ikke har en historik omkring ulykker, for høj fart eller modtager henvendelser, så får lokationen ikke så tit besøg af politiet.

Hvilke dage er der typisk fotovogne?

Tidspunkter hvor der oftest holder en fartkontrol eller fotovogn

Overstående graf viser hvor mange timer fartkontrollen og fotovognene er på vejene, spredt ud over ugens syv dage.

Nu har vi klarlagt, hvor fotovognene holder henne i landet, og hvor tit de er til stede i regionerne. Men hvilke dage skal man specielt være opmærksom på fotovogne på de danske veje?

Vi tager igen fat i en undersøgelse lavet af DR i 2017. Den omhandler hvilke dage fotovognene er på vejene. Hvis du skulle gætte, hvilke dage en fotovogn typisk er på vejene hvad ville det så være?

Fotovogne er typisk ude tirsdage og onsdage.

Det hænger sammen med, at det er hverdage, og du måske skal frem og tilbage på arbejdet. Efter onsdag falder tilstedeværelsen stødt, hvor fotovognene er mindst på vejene i weekenden.

Ifølge FDM savner de lidt en rød tråd i indsatsen. Grunden for det er at, der er flest trafikdræbte om fredagen og lørdagen, og hvis man sjældent oplever fotovogne i weekenden, kan de måske tilskynde, at man øger farten i weekenden.

Typiske spørgsmål omkring fotovogne og fartkontrol

Vi har nu været igennem, hvor fotovogne ofte holder, hvor tit de er ude i de forskellige regioner samt antallet af fotovognene i regionerne.

Nu vil vi se på praktiske spørgsmål, omkring hvordan fotovogne rent faktisk fungerer, hvad de kan, og hvad der er af skrøner omkring fotovognene.

Hvornår blitzer en fotovogn?

En fotovogn tager automatisk et billede af en bil, hvis den måler hastigheden til at være for høj. Når billedet bliver taget, udløses en blitz. Blitzen er meget kraftigt og kan ses uanset eksisterende lysforhold.

Du kan måske opleve, at fotovognen har blitzet efter, du har passeret den. Det skyldes typisk, at du har kørt for hurtigt, eller at en af de andre bilister i nærheden af dig har kørt for stærkt.

Hvordan måler fotovognen min hastighed?

Måleudstyret i en fotovogn består overordnet af to elementer – en blitz og en laser-måler.

Det vigtigste værktøj i fotovognen er dens 3D laser, som måler bilernes hastighed ved forbi kørsel. Ovenpå laseren er der fastgjort to kameraer. Det ene kamera har fokus på den første vognbane, mens kamera nummer to har fokus på den anden vognbane. På den måde kan der også registreres eventuelle fartsyndere ved overhalinger. Laseren kan dække fire vejbaner på tværs. Den konkrete måling opstår, når en bil er cirka 70 meter fra fotovognen.

Måleudstyret foretager op til næsten 400 målinger, indtil bilen er 20 meter fra fotovognen. Den måler bilens hastighed på en strækning over cirka 50 meter. Hvis farten er for høj i intervallet, bliver der taget et billede cirka 20 meter fra bilen. Der bliver automatisk taget billeder af for hurtigt kørende bilister.

Herefter bliver det kontrolleret af den ansvarshavende i fotovognen, som blandt andet gennemgår om forreste nummerplade tydeligt kan identificeres.

Hvordan ved jeg, om jeg er blevet fotograferet af en fotovogn?

Hvis du er blevet blitzet af en fotovogn, er du også blevet fotograferet og har dermed kørt over den tilladte fartgrænse. Du bliver nemlig kun blitzet, hvis der bliver taget et billede.

Blitzen er tydelig og kan ses på alle tider af døgnet. Blitzen bliver cirka udløst 20 meter fra fotovognen, og hvis du ikke har set blitzen, er der kun at vente til, at du eventuel modtager en fartbøde.

Blitzer fotovogne om natten?

Det korte svar er - ja, fotovogne blitzer om natten.

Som tidligere skrevet, så blitzer fotovogne på alle tidspunkter på dagen med et kraftigt lys, der skal sikre en høj kvalitet på billedet. Blitzen som fremkommer, har et rødligt skær, og du vil ikke være i tvivl om, hvorvidt du er blevet blitzet af en fotovogn om natten.

Kan en fotovogn kun tage billeder af min forreste nummerplade?

Efter du måske er blevet blitzet og blevet fotograferet, gennemgår den ansvarshavende i fotovognen, hvorvidt forreste nummerplade kan identificeres. Hvis det ikke er tilfældet, sidder der et kamera forrest i fotovognen. Det er i stand til at tage billeder af den bagerste nummerplade på den forbipasserende bil.

Kan fotovogne være skjulte?

Måleudstyret i fotovogne er mobile og kan stilles op på stativer, som kan stilles i vejkanten. Stativet kan stilles til 15-60 meter væk fra fotovognen afhængigt af kabeltypen.

Der kan være flere årsager til, at politiet sætter måleudstyret på stativ. Det kan være, at politiet ønsker, at fotovognen kan parkeres lidt væk og holde sig skjult. Det kan også være praktisk umuligt eller farligt at parkere tæt på vejbanen, det kan f.eks. på motorvejsbroer eller ved vejarbejde.

Hvor må en fotovogn holde?

Du har måske hørt en del historier om fotovogne, som holder parkeret ulovligt. Men har det nogen betydning, og må fotovogne gerne parkere ulovligt?

Hvis du kigger på Færdselsloven, må fotovogne i princippet parkere, hvor de vil.

I § 30 står der, at §28 og §29 (som omhandler hvor standsning og parkering ikke er tilladt) ikke gælder for køretøjer, der anvendes ved vejarbejde, hvis standsning eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet, og der træffes nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Det samme gælder standsning eller parkering, der foretages af politi, Kriminalforsorg, Redningsberedskab eller Redningskorps.

I praksis er det noget andet. Tommelfingerreglen er at politiet placerer fotovogne på en sådan en måde at de ikke udgør fare, dækker udsynet for andre eller forhindre gående eller cyklister på fortovet og cykelsti.

Er det tilladt at advare andre om fotovogne?

Du kender det sikkert, du kommer kørende på landevejen, og den modkørende bilist blinker af dig. Man tænker, hvorfor gjorde han lige det? Har jeg langt lys på? Mangler jeg lys? Indtil det slår én, det er måske en fotovogn, som holder forude.

Den modkørende bilist har advaret dig om en fotovogn, selvom det er en venligsindet handling, er det så lovligt?

Det kan være vanskeligt at svare på, da der både findes eksempler på, at bilister har modtaget bøder for at advare andre med forlygterne, samt at andre bilister er blevet frifundet for disse overtrædelser.

Det handler nok i højere grad om, hvorvidt bøderne har været grundet i det sikkerhedsmæssige perspektiv, kan skabe farlige situationer med hårde bremsninger og generelt utryghed ved brugen af forlygterne, for at advare.

Det er 100 % lovligt at anvende en Saphe trafikalarm i Danmark til at advare om fotovogne og fartkontroller.

Kan fotovogne blitze motorcykler?

Fotovogne kan i dag blitze motorcykler og politiet kan derfor tilsende dem bøder. Førhen blev der ikke tildelt bøder, da fotovognenes udstyr udelukkende kunne tage billeder forfra, hvor der ikke er nogen nummerplade på motorcykler. Samtidigt med, at motorcyklistens ansigt ikke kan ses bagved hjelmen, kunne politiet førhen ikke finde frem til identiteten på føreren og dermed ikke tildele nogen bøde.

Med nyt og forbedret udstyr, der tager billeder både forfra og bagfra, kan politiet nu blitze og tildele bøder til motorcyklister, der overtræder hastighedsgrænserne.

Hvis du kører på motorcykel til daglig, har vi også en trafikalarm til dig. Saphe MC er en trafikalarm til motorcykler, som ikke kræver du skal betjene den fysiske enhed eller appen under kørsel. I stedet lader du andre bilister indrapportere for dig.

Find den smarte Saphe MC trafikalarm her og læs om flere fordele.

Skal man være politibetjent for at sidde i en fotovogn?

Har du altid drømt om at betjene en fotovogn, men har droppet drømmen fordi "man jo ikke er politibetjent"? Så fat mod, det er ikke alle fotovogne, som er bemandet af politibetjente. Der sidder også civile målere og betjener dem.

En civilmåler har typisk været igennem et 14 dages uddannelsesforløb, hvorefter der medfølger en sidemandsoplæring, inden man er klar til at komme alene ud på vejene og optage målinger.

Der er faktisk temmelig stor interesse i at blive civilmåler i fotovogne. I 2015 da Midt- og Vestjyllands politi søgte 13 civilmålere, fik man over 400 ansøgninger til stillingerne.

Kan fotovogne blitze biler, som kører væk fra fotovognen?

Fotovognen har et kamera som sidder i foruden. Det er muligt at aktivere det, hvis det oprindelig billede er i for dårlig kvalitet, og man ikke kan se nummerpladen foran. Det er således praktisk muligt at blitze bilister, som kører væk fra fotovognen. Denne praksis benyttes dog ikke i Danmark.

Dog skal du være opmærksom på, at politiet i udlandet har fotovogne og fartkontroller der også måler hastigheden fra bilister, som kører væk fra måleren.

4 skrøner om fotovogne og fartkontrol

Igennem tiden er der opstået en del historier og skrøner om, hvordan man kan "snyde" fotovognene. Historierne er skabt over hækken til naboen osv.

Vi tager nu fat i nogle af de mest udbredte historier.

  • ”Tag forreste nummerplade af fordi fotovognen kun tager billeder af den forreste nummerplade"

Det virker ikke.

Der er to problemstillinger i denne. For det første, så er fotovognen udstyret med et kamera i foruden, som er i stand til at tage billeder af bilen bagerste nummerplade. Derudover er det ikke ligefrem en god idé at fjerne den forreste nummerplade. Det er nemlig ulovligt.

  • ”Hvis du vikler Vita Wrap husholdningsfilm omkring din nummerplade bliver fotovognens kamera forstyrret”

Det virker heller ikke.

Der findes en del rygter om at dette skulle forstyrre fotovognens måleudstyr, således at billedet af nummerpladen ikke vil være tydeligt. Det passer ikke. Dertil skal du huske, at der også sidder et kamera i foruden, som tager billeder af den bagerste nummerplade.

  • ”Hvis du hænger en cd i bakspejlet, så kan du forstyrre fotovognens kamera”

Det holder heller ikke.

Fotovognens udstyr bliver ikke påvirket af, at du hænger en CD i bakspejlet. Det eneste en CD i bakspejlet gør, er at det ser en smule fjollet ud.

  • ”Hvis du monterer en gennemsigtig akrylplade foran nummerpladen, kan kameraet fra fotovognen ikke tage et kvalificeret billede"

Det virker heller ikke.

Mange af skrønerne omhandler hvordan, man eventuelt kan sløre noget af nummerpladen og gøre den ulæselig. Men ligesom ved de foregående skrøner så er fotovognene udstyret med et kamera i foruden, som kan tage billede af den bagerste nummerplade.

Dertil må du ikke tildække din nummerplade, da den altid skal være læselig. Hvis den ikke er læselig, kan det blive en dyr fornøjelse.

Få 3 solide tips til at undgå fartbøder her

Kan man bestille en fartkontrol?

Du kan faktisk godt bestille en fotovogn, hvis du oplever at der køres meget hurtigt i dit lokalområde. I april 2019 var der over 1.500 bestillinger i 12 politikredse fra en periode på tre til fire måneder.

Du skal kunne svare på følgende spørgsmål for at bestille en fartkontrol:

  • Du skal vælge om det er hastighedskontrol eller knallertkontrol
  • Hvilken politikreds vil du bestille hastighedskontrollen i
  • Hvorfor ønsker du en færdselskontrol? Hvad har du oplevet, og hvornår har du oplevet det?
  • Hvornår du ønsker at færdselskontrollen skal foretages
  • Ens kontaktoplysninger

Fotovogne og fartkontrol skaber tryghed og sikkerhed lokalområdet

Uanset hvilken holdning du har til fotovogne og fartkontrol, viser flere undersøgelser, at det skaber mere sikkerhed og tryghed i trafikken. Fotovogne er samtidigt med til at sænke farten og antallet at ulykker på vejene.

Holdningerne kan være mange om fotovogne. Uanset hvad skal vi som bilister altid huske at køre efter omgivelserne og efter gældende lovgivning. Vi opfordrer på det kraftigste til at følge og overholde fartgrænserne på landevejene, således alle bilister, store som små, kan føle sig trygge i trafikken.

Fotovogn blitz afstand

En bil skal cirka være 70 meter fra fotovognen før målingen starter. Herefter foretager laserudstyret løbende målinger over en strækning af 50 meter. Hvis gennemsnitsfarten er for høj i det interval, bliver der blitzet. Dvs. at bilen er cirka 20 meter fra fotovognen før den eventuelt blitzer.

Fra 2009 har det været muligt at få ekstra bøder, når man kører for stærkt forbi fartkontrollen

Siden 2009 har det været muligt at uddele ekstra bøder i forbindelse med at man blev blitzet for fartovertrædelser. Hvis man ikke har sele på eller hvis man snakker i telefon samtidigt med at man kørte bil, kan det udløse ekstra bøder. Dog bliver man ikke blitzet for de to nævnte overtrædelser, da det skal ske i forbindelse med at du bliver blitzet for at køre for stærkt. Det er en relativ let proces at implementere da man alligevel har billederne til at dokumentere begge overtrædelse.

Reading next

3 tips til at undgå fartbøder
Med en Saphe trafikalarm glemmer du aldrig mere dit kørekort