Tryghed i trafikken er mange ting. Vi hjælper med at øge trygheden i trafikken med vores trafikalarmer, men vi vil også rigtig gerne hjælpe dig på andre måder.

Bildæk og typen af dæk, du vælger at sætte på din bil, har stor indflydelse på følingen og trygheden, du får fra din bil.

Derfor har vi sat fokus på dæktyper i artiklen her. Du får svar på, hvad de forskellige dæktyper er karakteriseret af, hvornår de forskellige dæktyper er gode og dårlige samt generelle anbefalinger. Dertil få du svar på, om kvalitetsdæk kan betale sig at købe over lavprisdæk, og hvordan reglerne for dæk er i udlandet.

Hvorfor er det en god idé at skifte bildæk i forhold til årstiden?

Bremser stopper dine fælge - dæk stopper din bil. Derfor er det vigtigt at køre med de rigtige dæk til forholdene.

Bildæk findes i tusindvis af mønstre, størrelser og gummiblandinger, der alle har deres forcer. Temperatur, regn, sne, slud og is er alle parametre, der påvirker din bils kontaktflade til jorden.

Temperatur

Temperaturen påvirker, hvor sikkert et givent dæk er på en bestemt vejtype.

Dæk til biler er nemlig lavet af en gummiblanding, der er mest brugbar i et bestemt temperaturspænd.

Sommer- og vinterdæk virker henholdsvis bedst over og under syv grader. Helårsdæk er og har været under stor udvikling, hvilket også ses i det temperaturspænd, de kan bruges i. Temperaturspændet for helårsdæk ligger cirka mellem -10 og 30 grader.

Overfladen på vejen

Tørt, vådt, slud eller sne stiller vidt forskellige krav til et dæks mønster og slidbane.

Tørre og varme veje spiller bedst sammen med en stor kontaktflade som findes på sommerdæk. Den store kontaktflade skaber mere greb og derfor sikkerhed.

Den store kontaktflade bliver et problem, når vejret bliver vådt. Her vil dæk med en stor kontaktflade nemlig aquaplane, fordi vandet ikke kan ledes væk fra dækket. Aquaplaning betyder, at dæk mister kontakten til vejen og flyder ovenpå vandet.

Det skaber naturligvis en farlig situation, fordi bilen kan komme ud af kontrol.

Derfor er dæk designet med kanaler og riller, der kan lede vandet væk fra dækket for at højne sikkerheden. Dette mønster findes på alle lovlige dæk i Danmark.

Når vejret bliver koldt og sneen begynder at falde, kalder det på grovere dæk. Her skal et dæk gerne kunne deformere i mønsteret for at skabe greb i underlaget.

Derfor er vinterdæk designet i en mere åben profil med mange riller, kanter og kanaler, der griber i underlaget samtidig med at slippe sne og slud fra dækket.

Hvornår plejer man at skifte bildæk?

Den generelle anbefaling er at skifte bildæk, når temperaturen er enten over eller under 7 grader i snit.

Det betyder, at vinterdæk ofte sættes på i slut oktober eller start november. Sommerdækkene monteres ofte i slut marts eller start april.

Holder man sig til de skiftetidspunkter mellem sommer- og vinterdæk, sætter man gode forudsætninger for at have det sikreste dækvalg på sin bil.

Kører du med helårsdæk, skal du højst sandsynligt ikke skifte dæk, medmindre du skal køre et sted med meget sne og is.

Bliv klogere på bøder, klip og frakendelse af kørekort.

Sommerdæk

Hvad er et sommerdæk?

Et sommerdæk er et dæk lavet til sommermånederne. Typisk benyttes sommerdæk, når der er over 7 grader i gennemsnitstemperatur.

Sommerdæk er karakteriseret ved at have en stor kontaktflade af gummi i større gummiblokke. Om sommeren gælder det om at have et dæk, der har godt greb på vejen. Det betyder, at jo mere gummi der er i kontakt med vejen, jo mere greb og dermed tryghed.

Det vil sådan set betyde, at det optimale sommerdæk er et Formel 1-lignende dæk uden riller, kanaler eller lignende. Det er dog ikke optimalt, når det regner.

Sommerdæk skal nemlig også kunne klare et godt regnskyl. Derfor er sommerdæk designet med kanaler, der kan lede vandet væk fra dækket, så det ikke aquaplaner.

Sommerdækket har også en bestemt gummiblanding, der kan holde til temperaturerne, som sommermåneder byder på.

Hvorfor vælge et sommerdæk?

Et sommerdæk er det mest sikre dæk at køre med, når temperaturen er over 7 grader i snit.

Er vejen tør, bremser et sommerdæk faktisk bedre end et helårs- eller vinterdæk ned til 0 grader. Det er fordi, at et sommerdæk har mere gummi, der er i kontakt med underlaget samtidig med at gummiblandingen er optimeret til tørvejr. Bliver vejen våd eller snefyldt er det dog en anden historie.

Sommerdækket bremser, drejer, ruller og holder bedst sammenlignet med helårs- og vinterdæk i sommerligt vejr og koldt tørt vejr.

Hvornår er et sommerdæk ikke sikkert?

Når temperaturen dykker under 7 grader i gennemsnit, er andre dæktyper dog generelt et bedre valg og mere sikkert valg.

Mere specifik har overfladen på vejen en indvirkning på et dæks præstationer. Regner det og er under 7 grader, er et helårs- eller vinterdæk at foretrække, fordi de har en anden gummiblanding og mønster. De to ting skaber mere greb og kontrol samt kortere bremseafstande i regn og sne samt is.

Vinterdæk

Hvad er et vinterdæk?

Et vinterdæk er selvsagt til vinterhalvåret. Et vinterdæk vil typisk have bedst præstationer ved temperatur under 7 grader.

Vinterdæk er typisk karakteriseret ved at have et miks af kanaler i dækket, der går på tværs af dækket og få i kørselsretningen. De leder vand og slud væk fra dækket.

Dertil er der ofte mange slidser, der gør, at gummiblokkene kan dele sig. Det giver mere greb på sne og is.

Vinterdæk er mærket med M+S og eller bjerg- og snefnug-symbolet, der betyder, det er testet i vinterforhold og er anbefalet til de forhold.

Hvorfor vælge et vinterdæk?

Et vinterdæk giver mening at køre med, når temperaturen er under 7 grader i snit.

Hvis du kører mange kilometer eller skal ud i vintervejret ligegyldigt vejrudsigten, skal du vælge et vinterdæk. Med et vinterdæk kan du med højnet sikkerhed køre på sne og is og glatte veje.

V interdæk er det bedste og sikreste valg til kørsel på sne og is, specielt hvis du skal bruge din bil hver dag i vinterhalvåret.

Hvornår er et vinterdæk ikke sikkert?

Vinterdæk er knap så fordelagtige at bruge, når det er tørt eller over 7 grader i snit.

Den bløde gummiblanding, der er god i snefuldt vejr, forlænger bremselængden og svækker styregenskaberne i tørt og varmt vejr. Kører du derfor ikke, når det sner rigtig meget, så kan et helårsdæk måske være et bedre valg end et vinterdæk.

Helårsdæk

Hvad er et helårsdæk?

Et helårsdæk er et forsøg på at mikse det bedste fra et sommerdæk og et vinterdæk, så du ikke behøver at skifte dæk. Dejligt nemt.

Som teknologien udvikler sig, så kan dækproducenter gøre gummiblandinger bedre i et spænd af temperaturzoner og gribe godt i forskellige underlag.

Helårsdæk har M+S mærket, så de er testet og kan bruges i snevejr.

Hvorfor vælge et helårsdæk?

Et helårsdæk er for dig, der ikke ønsker at skifte dæk med årstiden eller selv vil opbevare eller betale for det. Du sparer samtidig også penge, da du ikke skal have et ekstra sæt fælge, TPMS (dæktryksmålere til nyere biler) og dæk.

Det kan også være, du ikke har et behov for at køre i bil hver dag, så du kan springe turen i bilen over, når det er rigtig vinterligt.

Et helårsdæk er et rigtig godt dæk til det milde vejr, vi har i Danmark. Faktisk viser tests, at helårsdæk har bedre bremseegenskaber end sommer- og vinterdæk på våd vej med op til omkring 10 grader.

Er du til lidt mere sportslige egenskaber, kan et helårsdæk også være et godt alternativ til vinterdæk om vinteren, fordi et helårsdæk har bedre styreegenskaber i størstedelen af vejrtyper, vi oplever i Danmark overfor et vinterdæk.

Hvornår er et helårsdæk ikke sikkert?

Helårsdæk har historisk været knap så gode, når det har været varmt eller omvendt koldt og snefuldt. Det har altså været i yderscenarierne, et dæk vil opleve. Helårsdæk er næsten altid optimeret til enten sommerlige og våde forhold eller kolde og glatte forhold.

Der kommer dog løbende nye helårsdæk på markedet, der minimerer ulemperne ved helårsdækkene. Derfor er det næsten svært ikke at anbefale et helårsdæk til den danske bilist.

Faktisk er nogle bilfabrikanter begyndt at fabriksmontere helårsdæk på nye biler, fordi helårsdæk er blevet så gode.

Generelle anbefalinger til bildæk

Som du måske allerede har erfaret, er bildæk ikke bare bildæk. Udover hvilken type bildæk du vælger, så er der nogle generelle anbefalinger til bildæk.

Slitage

Lovmæssigt må bildæk maksimalt slides ned til 1,6 mm over hele mønstret.

Har din bil være ude af sporing, kørt med for meget eller for lidt dæktryk, så kan dine dæk være slidt ujævnt. Derfor kan indersiden måske have meget gummi tilbage, men ydersiden være slidt helt ned. Hvis dette er tilfældet, skal der nye dæk på.

Rådet for Større Dæksikkerhed anbefaler at skifte bildæk, når dæk har 3 mm mønster tilbage. Nogle dækfabrikanter anbefaler kontraintuitivt at slide dækket helt ned til 1,6 mm, før du skifter dæk.

Alder på bildæk

Der er ikke nogen regler om, hvor gamle bildæk må være – dog er der på påhængskøretøjer med Tempo 100 godkendelse.

Det er dog en generel anbefaling at holde ekstra øje med dine dæk, når de er over fem år gamle. Du kan se på siden af dine dæk, hvor gamle de er. Der står fire tal, hvor de første to tal er ugenummer og de sidste to er årstal. Det kunne være 2419 hvilket betyder, at dækkene er produceret i 24. uge i 2019.

Med alderen begynder dæk at flække og sprække. Det er naturligvis rigtig farligt at køre rundt med. Sprænger et dæk, mens du kører, er det ikke blot farligt for dig, men også andre i trafikken.

Skal man købe kvalitets- eller lavprisdæk?

Pris på bildæk er naturligvis en overvejelse, når der skal nye på din bil. Der kan være stor forskel på præstation og sikkerhed på dæk i forskellige prisklasser.

Faktisk kan kvalitetsdæk ofte tjene sig hjem over sin levetid på grund af lavere rullemodstand og dermed lavere forbrug.

Generelt set er det sikreste valg at vælge Premium bildæk. Hvorfor gennemgår vi nedenfor.

Et eksempelvis på dyre og billige vinterdæk

På vinterdæk tyder det på i tests, at større og dermed tungere biler drager fordel af at benytte Premium dæk. Ved mindre biler ses der ikke så store procentmæssige forskelle på våd, sneklædt eller tør vej på nedbremsning og kontrol i sving. Men på tungere biler som SUVer, mellemklassebiler eller el/hybridbiler, er der en forskel.

På en våd vej bremser Premium dæk lige over 11 % bedre end budget dæk. Det kan i mange tilfælde være forskellen i at være involveret i en ulykke.

Nedbremsning på sne er op mod 20 % bedre end budget dæk. Rundt på en sneklædt bane er Premium dækket også bedre med en 7,5 % hurtigere omgangstid end budgetdækket.

På helt tør vej er der dog ikke den store forskel på nedbremsning eller retningskontrol mellem Premium- og budgetdæk.

Taget våd- og snevejrspræstationerne i betragtning kan det godt betale sig, i alt fald ud fra et sikkerhedssynspunkt at købe lidt dyrere dæk i Premium-segmentet.

Kørsel i udlandet og dækvalg

I Danmark er der ingen regler eller krav om, at du skal bruge vinterdæk om vinteren.

Der er dog lande som Sverige, Østrig og Tyskland, der har krav om, at dæk har et M+S mærke eller et bjerg- og snefnugsymbol. Det findes på vinterdæk og kommer på flere helårsdæk.

I Schweiz er det ikke lovpligtigt at have vinterdæk på om vinteren. Er du til ulempe for eller hindrer du trafikken med sommerdæk på din bil, får du en bøde.

Mange EU-lande har også krav til mønsterdybde. Kravene til mønsterdybde svinger mellem 3 og 4 mm hvilket næsten går i tråd med Rådet for Større Dæksikkerhed i Danmark. Deres anbefaling er at skifte dæk, når mønsterdybden er omkring 3 mm.