Privatbilismen er stigende, og der opstår derved flere og flere flaskehalse og kødannelse på det danske vejnet. Myldretid og kø er desværre næsten uundgåeligt - særligt i storbyområder. Men der er råd for at gøre tiden på motorvejen i myldretid og kø lidt nemmere.

Vi giver dig ni gode råd til at køre i myldretid og kø.

1. Der skal fart på – på tilkørsler

Reglerne for indfletning foreskriver, at en bilist som kører ind på motorvejen, skal kunne flette ind i trafikken uden fare eller unødig ulempe for bilister på motorvejen. Sammenfletning er dog en gensidig handling, da bilister på motorvejen skal give dig plads og måske nedsætte deres hastighed for at lette indkørslen.

Det betyder, at du skal accelerere op til motorvejens hastighed, eller deromkring, for at kunne flette ind så gnidningsfrit som muligt.

På danske motorveje vil det typisk betyde, at en personbil anbefales at køre over 80 km/t ved sammenfletning på en motorvej med 110 km/t hastighedsgrænse.

Når trafikken er tæt i myldretiden, er det en god idé at orientere sig omkring situationen på motorvejen, mens du accelererer eller måske nedsætter hastigheden på tilkørselsbanen.

Bliv klogere på bøder, klip og frakendelse af kørekort.

2. Trafik Tetris

Vi skal få trafikken til at gå op og flyde som et godt spil Tetris.

Vognbaneskift og sammenfletning er to forskellige færdselsmæssige handlinger, der minder meget om hinanden. Du skal fra den ene vognbane til en anden.

Ved vognbaneskift krydser du den stiplede linje, hvor der derfor er ubetinget vigepligt. Det betyder, at du skal holde tilbage for dine medtrafikanter og tage hensyn til dem.

Ved sammenfletningen smelter to vognbaner sammen, som ved en tilkørsel eller når to vognbaner bliver til én. Her skal der sammenflettes, når stregerne slettes – ”hvor stregerne slettes, der flettes” har du sikkert hørt. Når der er tale om sammenfletning, skal du og dine medtrafikanter tage hensyn til hinanden.

Hvornår du fletter, har faktisk en stor betydning for hvor godt og naturligt trafikken glider.

Ofte fletter bilister for tidligt, hvilket i mange tilfælde skaber kø. I Tyskland giver for tidlig sammenfletning faktisk en bøde.

Flet derfor først, når de to veje bliver til én.

3. Højre blinklys skal ikke kun bruges, når du kører af motorvejen

Du har sikkert hørt og set det flere gange – hold til højre.

Ikke nok med du faktisk kan få en bøde for ikke at holde til højre på motorveje, er der en rækker årsager for at holde til højre.

Først og fremmest glider trafikken bedre, når alle følger færdselsreglerne om højrekørsel. Det gør den fordi kapaciteten på vejen udnyttes bedre ved at holde til højre, når det er muligt. Det betyder, der er mindre chance for tæt trafik eller kø. Hvis en bilist konsekvent holder til venstre, blokerer bilisten de inderste spor og agerer derfor flaskehals.

Dernæst undgår du farlige situationer ved at holde til højre i trafikken. Holder du til højre, undgår du at irritere bilister bag dig og minimerer chancerne, for at bilister overhaler dig indenom.

Holder du til højre, men kan ikke komme ud i overhalingssporet i tæt trafik?

Vi anbefaler at blinke i god tid, så bilister i overhalingssporet kan se din intention. Er de gode af sig, giver de dig plads til at trække ud.

4. Husk den gode stemning og tryghed i trafikken

Selvom det er ens ret, skal man ikke altid holde på den. God bilkarma kommer først og fremmest fra en selv.

Vi skal selvfølgelig følge færdselsreglerne, men vi skal også huske at hjælpe hinanden i trafikken.

Hold lidt ekstra afstand, lad bilisten trække ud i overhalingsbanen eller følg trafikkens hastighed. Så glider det hele lidt nemmere.

Det er ikke alle bilister, der er lige erfarne, så dem bliver vi nødt til at hjælpe.

5. Er det nødvendigt at bremse? Måske ikke altid

Hvis biler bremser hårdt foran dig, skal du selvfølgelig bremse.

Men hvis du holder god afstand, og du kan fornemme forankørende kun trykker let på bremsen, kan du i de fleste tilfælde blot slippe speederen.

Når du kun slipper speederen, og derved ikke tænder dine bremselys, minimerer du chancen for harmonikakørsel både for dig og de bagvedkørende. Harmonikakørsel kan i nogle tilfælde resultere i farlige situationer og måske i uheld grundet unødvendig opbremsning.

En lille, og måske unødig opbremsning, kan ti biler længere bagude resultere i meget hårde opbremsninger. Det er nogle gange sådan, kødannelse opstår ud af det blå.

Nyere biler med adaptiv fartpilot, afstemmer automatisk farten til forankørende. Har du ikke den funktion i din bil, betyder det manuelt arbejde for dig.

6. Her skal du bruge havariblinket

Nogle nye biler gør det automatisk og i ældre biler foregår det manuelt - når der bremses hårdt.

Er der kø forude, en ulykke eller standser trafikken hurtigere end normalt?

Det er situationer, hvor det er fordelagtigt og faktisk også nedfældet i færdselsloven, at bruge havariblinket til at signalere bagvedkørende bilister, at de skal være ekstra opmærksomme.

Er din bil punkteret eller gået i stykker på motorvejen, og befinder sig et sted, hvor der opstår fare eller ulempe for andres færden, skal du opsætte en advarselstrekant, og du kan desuden afmærke med havariblink. Hvis køretøjet i stedet befinder sig i nødsporet, er det ikke en nødvendighed at benytte enten havariblink eller advarselstrekant, da dette eksempelvis i mørke, kan skabe forvirring om kødannelse. Advarselstrekanten må benyttes i nødsporet, hvis der opholder sig personer omkring det havarerede køretøj.

Med en Saphe trafikalarm kan du indrapportere bil i nødspor, så hjælper du dine medtrafikanter og øger trafiksikkerheden. Op mod 14 % af alle dødsfald på motorveje stammer fra bil i nødsporet. Derfor er det en god alarm at få og indrapportere, så bilister bliver opmærksomme på bil i nødspor.

7. Hvornår skal man køre for at undgå kø?

En halv time eller måske kun 10 minutter kan være udslagsgivende for, om du kommer til at sidde i kø eller ej.

Typisk er de danske veje mest trafikeret i morgentimerne og om eftermiddag, hvor flest skal til og fra arbejde, skole og studier.

Lokalt kan varigheden af myldretiden svinge meget, om det er i Aalborg eller København. Det kan dog i mange tilfælde være fordelagtigt at køre lidt før eller lidt efter, der hvor flest er på vejen, hvis dit arbejde eller studie tillader det.

Nogle gange er det et spørgsmål, om du drikker morgenkaffe derhjemme eller på arbejdet eller studiet.

8. Hvor skal man holde i køen?

Hvor du holder på vejen i kø, kan måske synes ikke at have den store betydning.

I Tyskland skal man trække helt til venstre i venstre vognbane og helt til højre i højre vognbane. På den måde skabes der en nødkorridor, hvor politi, rednings- og bugseringskøretøjer kan køre igennem.

I Danmark er der ikke nogen regler for, hvordan man skal holde i sin vognbane ved køkørsel.

Konceptet omkring en nødkorridor, har været på prøveordning på Fyn med gode resultater. Så det kan måske være, vi skal til at indordne os under de tyske regler i fremtiden.

9. Forberedelse betaler sig

Noget godt til øre og mund kan være guld værd, når du holder i kø.

En podcast, god musik eller godt selskab kan gøre tiden i kø lidt mere udholdelig.

Noget at drikke og måske nogle snacks er gode nødrationer at have i handskerummet, hvis tiden i køen trækker ud.

Vi håber de ni råd til at køre i kø og myldretid, hjælper dig til at tiden i trafikken lidt nemmere.

Få besked om fotovogn, stærekasser og fare med en Saphe trafikalarm.