Levering 1-3 hverdage

Indkøbskurv

Der er ingen produkter i kurven.

Gå til sikker betaling

Den store guide om stærekasser og fartkameraer i Danmark

Indholdsfortegnelse

 

 

 

Hvorfor er der stærekasser?

Helt overordnet er stærekassernes / faste ATK standere - at have indflydelse på farten på vejene afgrænset til en enkelt strækning, i modsætning til fotovogne, som kan indsættes mere fleksibelt og overalt i landet.

Stærekasserne er blevet placeret på strækninger som er særligt udsat for ulykker og har en historik for høj fart.

 

Hvornår blev der indført stærekasser i Danmark?

 

Virker stærekasser?

 

Hvordan virker stærekasser?

Selve kameraerne i stærekassen er identisk med det udstyr som er i fotovognene og det fungere på samme måde.

Blitzen kommer øverst fra stærekassen.

 

Kan man se blitzen fra en stærekasse?

Ja, man kan sagtens se blitzen fra en stærekasse uanset om det er nat eller dag.

 

Hvornår blitzer en stærekasse?

Blitzen bliver udløst når der forekommer en for høj målt hastighed.

 

 

Hvor langt væk fra stærekassen bliver man målt?

Måleområdet starter cirka 50 meter fra stærekassen.

 

Hvor langt fra standeren er advarselsskiltene placeret?

Skiltene er placeret cirka 150-200 meter før stærekassen.

 

 

 

 

 

Er der stærekasser ved motorvejen?

 

Hvor mange stærekasser er der i Danmark.

 

Er der advarselsskilte om stærekasser?

 

 

Hvor er der stærekasser i Danmark?

Se denne artikel for at finde det store overblik over stærekasser i Danmark og deres placering.

 

https://www.bt.dk/samfund/mange-hader-dem-paa-vejen-fdm-haaber-paa-flere-staerekasser

https://www.bt.dk/samfund/staerekasser-smadres-gang-paa-gang-gerningsmaendene-boer-hyldes

 

 

Hvor bliver der udskrevet flest bøder?

https://www.bt.dk/krimi/staerekasserne-skovler-millioner-ind-i-boeder-her-er-udskrevet-flest

 

Stærekasser eller stationær punkt-ATK er standere, der er opstillet permanent på bestemte lokaliteter. Ved punkt-ATK kontrolleres hastigheden ved en afgrænset enkeltlokalitet, eksempelvis et kryds eller en kortere strækning. Hvis begge kørselsretninger ønskes kontrolleret (f.eks. omkring et ulykkesbelastet kryds), opsættes en stander i hver vejside, og hvis kun den ene kørselsretning ønskes kontrolleret (f.eks. ved indkørslen til en by), kan man nøjes med én stander.

 

 

 

Ejerskab og drift af ATK standerne

Til forskel fra fotovognene, som er ejet af politiet, er det Vejdirektoratet, der ejer ATK standerne. Vejdirektoratet har således pligt til at vedligeholde og drifte standerne, samt til at udbedre skader efter hærværk. Det er dog kun politiet, der har adgang til de data, der indsamles gennem standerne, og det er også kun politiet, der kan udstede bøder på baggrund af en hastighedsforseelse registreret af en stærekasse. Den første stander blev sat op i juni 2018, og alle standere er nu placeret og taget i drift.

 

Er fartmålere ikke bare en pengemaskine?

Der er opsat skilte i forbindelse med alle faste ATK standere, der fortæller trafikanterne, at der er hastighedskontrol forude, og der udskrives kun bøder, når trafikanterne overtræder hastighedsgrænsen det pågældende sted. Det er dermed trafikantens eget valg af hastighed, som afgør, om han/hun bliver fotograferet af standeren. Samtidig er der meget at spare på undgåede ulykker. De menneskelige tab alene har stor betydning for de involverede og deres familier. Derudover betyder en trafikulykke med tilskadekomne ofte udgifter til både behandling, pleje og overførselsindkomst i kortere eller længere perioder.

Saphe Drive Pro+12 måneders abonnement
549DKK
Saphe Drive Pro trafikalarm
299DKK

Andre læste også

Sådan undgår du politiets nye lasermålere
Nyt år – nye bødetakster
sne og is på vejen
Kom sikkert frem i vintervejret: Kørsel på sne og is
motorvej
5 tips til at gøre lange ture i bil mere komfortable